DUA

Det Unge Akademi

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab oprettede i efteråret 2011 et nyt videnskabeligt akademi for unge talentfulde forskere i Danmark, Det Unge Akademi.

Det Unge Akademi er en uafhængig platform for unge forskere inden for alle videnskabsgrene og dermed en nyoprettet institution i dansk videnskab. 

Formålet med Det Unge Akademi er at styrke grundforskning og den tværfaglige udveksling, bygge bro mellem videnskab og samfund - og give nogle af landets dygtigste unge forskere en stemme i offentligheden.

Medlemmerne er alle markante profiler med stærke internationale erfaringer og interessante syn på forskning og samfund.

Det Unge Akademi har som formål at støtte unge forskere i deres akademiske udvikling og karriere.