Tune Pers

Lektor ved Novo Nordisk Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet og seniorforsker ved Statens Serum institut, Epidemiologisk afdeling

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?
Jeg fuldendte min PhD-grad på Danmarks Tekniske Universitet i 2011 og modtog samme år Ung Eliteforsk-prisen og flyttede til Boston, USA, hvor jeg indtil for nylig forskede på The Broad Institute of Harvard and Massachusetts Institute of Technology.  Igennem mit PhD-studie og min tid som postdoc har jeg udviklet en selvstændig forskningslinje inden for datadrevne fremgangsmåder til identificering af gener og biologiske processer, der fører til svær overvægt og psykiatriske lidelser.  Jeg har benyttet metoden til blandt andet at påvise at svær overvægt skyldes deregulering af central processer i hjernen, at identificere specifikke gener, som påvirker menneskers højde og til at klarlægge biologiske processer, som har indflydelse på graden af uddannelse.  I 2015 modtog jeg et Lundbeck Fellowship til opstart af en dansk forskningsgruppe med fokus på at forstå, hvorfor psykofarmaka i nogle personer fører til markant vægtforøgelse.  I denne forbindelse er jeg ved at etablere en platform til måling af ekspression i enkeltceller, hvilket kombineret med de datadrevne analyseteknikker har potentiale til at belyse hidtil ukendte biologiske processer, centrale i forståelsen af sygdomsopståelse samt forløb.
 
Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?

Som forskere er vi forpligtiget til at reflektere over den forskning, vi laver og til at kommunikere vores arbejde til den brede offentlighed.  Dette er en stor udfordring, fordi vi i stigende grad bliver mere og mere specialiserede og dermed mindre tilbøjelig til at forholde os til de samfundsmæssige konsekvenser, vores studier kan have.  For eksempel er vi midt i en rivende udvikling inden for genetisk forskning: associationsstudier har fundet sammenhænge mellem regioner i vores arvemateriale og fænotyper såsom skizofreni, fedme og graden af uddannelse.  Samtidigt er vi blevet i stand til at modificere menneskelige kønsceller på enkel og effektiv vis. Om få år vil vi stå over for valget, om det skal være tilladt at slette eller indsætte baser i arvematerialet, som modvirker sygdom eller fører til bestemte karaktertræk. Vi har brug for at diskutere denne udvikling i tværvidenskabelige miljøer. Vi genetikere har brug for at tale med filosoffer og humanister, som stiller sig kritiske over for vores blinde eufori (og kapløb for at publicere det næste arbejde for at få den næste store bevilling).  Dialogen på tværs af fagretningerne og effektive kommunikation udadtil er nødvendig for at sikre både videnskabens fremtid og samfundets sammenhængskraft.

Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?
Det Unge Akademi er et unikt og centralt tværvidenskabelig forum, som bør sikre balancen mellem teknologisk landvinding på den ene side og god etik og moral på anden side.  Jeg har søgt ind i Det Unge Akademi for at være med til at arbejde på at kommunikere det voksende dilemma mellem teknologisk fremskridt og etik og moral ud til den brede befolkning.

Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges til i dit arbejde?
Inden for mit forskningsfelt, bioinformatikken, er vi i høj grad vante til at arbejde tværfagligt inden for biomedicinske discipliner. Det er sjovt og givende. Vi taler samme sprog som lægerne, programmører og statistikkere. Dette sikrer os god fremdrift i vores projekter og en super spændende dagligdag.

Lidt om mennesket bag forskeren:
Jeg er gift med Benedicte Pers, og vi har en 2-årig søn som hedder Johan August.  Jeg holder meget af at gå på tidlige morgenture i Ermelunden og nyder familielivet efter at have været mange år i udlandet.  Når tiden tillader, tæsker jeg igennem Nordsjælland på min tricykel (eller på ryttercyklen med mine gamle cykelkammerater) og nyder i det hele taget at dyrke tri.