Trine Kellberg Nielsen

Projektleder ved Moesgaard Museum og
Lektor ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Jeg er forhistorisk arkæolog og i min forskning fokuserer jeg på menneskets nærmeste uddøde slægtninge, neandertalerne. Jeg er særlig interesseret i at forstå hvordan neandertalerne tilpassede sig store klimaforandringer og hvor langt nord på de kom. Netop deres nordlige grænse er et af de områder inden for mit forskningsfelt, hvor der fortsat er mange ubesvarede spørgsmål, og derfor også et stort potentiale til at lære mere om hvordan neandertalerne klarede sig under ekstreme forhold.

Min forskning viser at den nuværende nordligste grænse for neandertalerne ligger i området mellem 53-55° nordlige breddegrad, men at det er nødvendigt at tage et kritisk blik på områderne nord for 55°N hvis vi skal komme nærmere en forståelse af neandertalernes tilpasningsevner og udbredelsesgrænser. I den nordligste periferi af neandertalernes udbredelsesområde er arkæologien stærkt udfordret af uhensigtsmæssige bevaringsforhold, da områderne har været dækket af is under de sidste mange istider. For at imødekomme disse særlige forhold, arbejder jeg med en kumulativ og tværfaglig tilgang i spændingsfeltet mellem arkæologi, historie, geologi og biologi. Min ambition er at komme nærmere en forståelse af hvordan neandertalerne håndterede klimaforandringer i deres yderområder og få en større indsigt i hvor langt nord på de var i stand til at overleve.   

Hvad har motiveret dig til at blive forsker?

Det der altid har, og stadig motiverer mig, som forsker og arkæolog, er det uopdagede. Jeg sætter gerne spørgsmålstegn ved paradigmer med fastgroede rødder i ”sådan er det bare”, og finder det særligt interessant at opdage små uafklarede spørgsmål i mit forskningsfelt som viser sig at kunne lede til store projekter. Jeg bliver begejstret når jeg møder ligesindede inden for mit eget eller et andet forskningsfelt, der deler den fundamentale undren over det vi tror vi ved.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?

Når man studerer den dybe fortid er nogle af de største udfordringer de meget varierende bevaringsforhold og den ofte skævvredne datarepræsentation. Netop på grund af dette, ved vi ikke om det vi udgraver, repræsenterer en slutning eller en begyndelse, en normal tilstand eller en afvigelse, og vi ved ofte ikke om vi har et repræsentativt sammenligningsgrundlag. Til trods for disse udfordringer, er der kommet en lang række nye videnskabelige metoder og teknikker på banen i de sidste 5-10 år, der giver grund til særlig optimisme i neandertalerforskningen. Ikke mindst den revolutionerende opdagelse af bevaret neandertaler DNA i forhistoriske knogler som fortsætter med at give ny indsigt i neandertalerne. Også i en helt nutidig kontekst, sætter denne nye viden sine spor, da det viser sig at der lever cirka 2% af neandertalerne videre i os i dag som fossilt DNA nedarvet fra møder mellem mennesker i den dybeste fortid.

Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?

Jeg vil bruge mit medlemskab af Det Unge Akademi til at blive klogere på andres forskning, forskningsformidling, tværvidenskabeligt samarbejde og forskningspolitik. Efter nogle år med forskning i udlandet, glæder jeg mig især til at genopdage det brede danske forskningsmiljø og få en større indsigt i den politiske dagsorden.

Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges i dit arbejde?

Tværfagligheden er en naturlig del af arkæologien, da studiet af fortidens mennesker gennem de fund der gøres på udgravninger, kræver anvendelse af en bred vifte af kvantitative og kvalitative metoder og analyser fra de humanistiske og naturvidenskabelige områder. Jeg mener at tværvidenskabeligt samarbejde er en stor fordel for alt forskning, da perspektivrigdom øger anvendelsesmulighederne og forståelsesrammerne af forskningens resultater. Tværfagligheden kan styrkes gennem kommunikation i organisationer som, for eksempel, Det Unge Akademi, men derudover mener jeg at tværfaglighedens fordele skal understreges i formidling til unge mennesker der overvejer en Ph.d., sådan at vi sikre os en endnu stærkere næste generation af forskere.

Lidt om mennesket bag forskeren:

Jeg er opvokset i Hørning syd for Aarhus sammen med min tvillingesøster, min storebror og mine forældre. Min mand og jeg, som begge er arkæologer, har boet i mange år i udlandet i forbindelse med vores fag, men nu har vi fundet os til rette i Odder ved Aarhus. Jeg elsker at gå tur i skoven med min hund, Laika; jeg samler på farverige smykker; og så er jeg glad for at se serier og læse bøger hvor tempoet er helt i bund.


Fotograf: Rogvi Johansen, Moesgaard Museum