Tine Jess

Overlæge dr.med.Institut for Sygdomsforebyggelse, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital og adj. professor ved Aalborg Universitet.


Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?
Jeg laver medicinsk forskning på vore nationale sundhedsregistre og Danmarks Nationale Biobank. Disse ressourcer giver os en unik position på verdensplan, fordi de muliggør detaljeret forskning i årsager til og konsekvenser af sygdom. Jeg forsker bl.a. i kronisk tarmbetændelse, også kaldet Crohn’s sygdom og colitis ulcerosa. Sygdommene opstår i det tidlige voksenliv og er lige så hyppigt forekommende som insulinkrævende sukkersyge. Tarmsygdommene kræver medicinsk og tit også kirurgisk behandling, og de er livslange tilstande. Min forskning har været centreret om risikoen for tyktarmskræft hos disse patienter. Man har troet, at risikoen for kræft var høj på grund af den kroniske betændelsestilstand, hvilket både er skræmmende for patienterne, gør det svært at opnå syge- og livsforsikringer, og har ført til indgribende overvågning (hyppige kikkertundersøgelser) af tarmen hos patienterne i mange lande. Men jeg har i gentagne studier af patienter med kronisk tarmbetændelse fra forskellige lande afkræftet denne frygt, og vores resultater har mødt stor international anerkendelse.     

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?
Vi ligger i Danmark inde med en unik mulighed for at drive medicinsk befolkningsforskning på allerhøjeste internationale plan, idet stort set ingen andre lande har så fine registre, som vi har. Åbningen af Danmarks Nationale Biobank har givet helt nye perspektiver for fremtidig forskning, hvilket er til stor gavn for folkesundheden og for Danmark som videnssamfund. Den største udfordring er at vedligeholde vore fantastiske registre og at værne om retten til at drive fri forskning på dem til gavn for alle.

Hvad består dit arbejde i? Hvordan arbejder du?
Mit arbejde er meget varieret. Jeg bruger en del tid på vejledning af min forskergruppe, fordi det er sjovt og tilfredsstillende. Jeg tror på, at god vejledning skaber de bedste resultater. Jeg rejser også en del som bestyrelsesmedlem i en europæisk organisation på mit felt og som inviteret foredragsholder på internationale møder. Jeg nyder at viderekommunikere min forskning og at bruge mit internationale netværk. Jeg er derudover løbende involveret i tværfaglighed og i udviklingsopgaver. Således har jeg tidligere haft ansvar for at sikre det tværfaglige samarbejde mellem bl.a. historikere, medicinere, økonomer og biologer i det danske fedmeforskningscenter, ligesom jeg nyligt har været med til at skabe det danske Biobankregister, der muliggør kobling mellem sygdomsdiagnoser og biologisk materiale i forskningsøjemed.  

Hvordan blev du interesseret i netop dit forskningsområde?
Jeg blev nok allerede interesseret i det medicinske felt som 6-årig, da min far tog mig på ’dannelsesrejse’ til Grækenland for at følge sporene efter lægekunstens fader, Hippokrates. Det var betagende at stå under det platantræ, hvor Hippokrates i sin tid havde undervist de første medicinstuderende. Langt senere, under mit eget medicinstudie, fik jeg mulighed for at undersøge cancerrisiko og dødelighed hos patienter diagnosticeret med kronisk tarmsygdom over en 25-års periode i Københavns Amt. I år 2000 befandt jeg mig pludselig på en stor kongres i USA, hvor der var stor interesse for mine resultater, og siden har jeg ikke kunnet slippe forskningen.

Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?
Jeg ser Det Unge Akademi som en platform, hvorfra man som forsker har mulighed for at påvirke den forskningspolitiske dagsorden i gunstig retning. Gennem min alsidige forskningshverdag støder jeg tit på ting, som jeg finder, kan gøres bedre. Et eksempel herpå er at sikre, at store strategiske bevillinger reelt set sikrer tværfagligheden og ikke ender som finansiering af snævre fagspecifikke ph.d.-projekter på de enkelte institutter.  Et andet eksempel er at kæmpe imod EU's planer om et databeskyttelses-regulativ, der kan stoppe den frie forskning på vore unikke danske registre, hvilket vil være fatalt for såvel folkesundheden som for Danmark som demokratisk videnssamfund.

Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges til i dit arbejde?
Jeg har som nævnt god erfaring med tværfagligt samarbejde gennem min tid som forskningskoordinator i det danske fedmeforskningscenter. Det var udbytterig at opleve, hvordan mange faggrupper stimulerede hinanden og bragte forskningen op på et højere plan. Eksempelvis er det jo oplagt, men bestemt ikke en del af den vante medicinske forskningshverdag, at historikeres viden om ændringer i levevilkår gennem tiden i Danmark anvendes som grundlag for ny medicinsk forskning i årsagerne til det sidste århundredes fedmeudvikling. Så min erfaring er god, men jeg er ikke ubetinget fortaler for store satsninger på tværfaglighed for tværfaglighedens skyld. Jeg mener, at der skal satses på tværfaglighed, der hvor det giver mening. Man skal huske på, at sikring af den grundlæggende faglighed inden for de enkelte videnskaber er en forudsætning for det gode uddannelsesmiljø og for frugtbar tværfaglighed.

Lidt om mennesket bag forskeren:
Som menneske er jeg nok præget af mine forældre. Min far ville være professionel cykelrytter, men endte som læge, forsker og har været med til at starte Amnestys lægegruppe i Danmark og har rejst på missioner til diverse diktaturstater for at undersøge torturofre. Min mor måtte ikke få en uddannelse, etablerede sig i stedet som designer og kreerede kjoler til jetsettet, indtil hun havde penge nok til at uddanne sig. Hun er endt med at skrive lærebøger og rådgive undervisningsministeriet inden for matematikkens didaktik. Mine forældre har lært mig viljestyrke, mod, kreativitet og faglighed. 

Hvor er du vokset op, og hvor bor du nu?
Jeg er vokset op omkring Østerbro, Utterslev Mose og Dyssegård. I dag er mine børn fjerde generation i Dyssegård i Gentofte, så vi er tilbage til begyndelsen.