Thomas Just Sørensen

Lektor ved Nano-Science Center & Kemisk Institut, Københavns Universitet

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?
Jeg er farvestofkemiker. - Jeg arbejder med at lave farvestoffer og på at forstå vekselvirkningen mellem lys og materialer. Der ligger en video her, hvor jeg fortæller mere om min forskning og farvestofvidenskab.


Specielle farvestoffer kan sende lys ud under belysning - de er fluorescerende. Lysudsendende farvestoffer er en af hjørnestenene i moderne teknologi. De er at finde i fladskærme, lyskilder, telekommunikationsudstyr og bliver brugt i medicinsk forskning og til diagnostik. Jeg er ikke direkte involveret i alle disse områder, men jeg laver farvestoffer, der med fordel kan bruges her. Jeg laver ”værktøjer”, som ingeniører og andre forskere kan bruge til at gøre vores alle sammens hverdag nemmere, eller til at gøre nye opdagelser. Dertil kommer alle de opdagelser, vi gør i forskningsgruppen, der gør, at vi bedre kan forklare, hvordan vi laver bedre farvestoffer, og hvordan lys og farvestoffer vekselvirker.Ud over at lave og anvende farvestoffer, arbejder jeg også med undervisningsudvikling og innovation.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?
Min største udfordring i mit daglige arbejde er, at jeg er farveblind. En farveblind farveforsker. Det er heldigvis et problem, som jeg kan måle mig ud af. Mine kollegaer og studerende lærer også hurtigt, at det er en hjælp, når de retter på mig.
I min grundlæggende forskning, hvor vi prøver at forstå, hvordan farvestofferne virker, er den største udfordring at have styr på, hvad der præcis sker i vores flasker på molekylær skala. Vi skal være sikre på, at vi kun måler på et enkelt farvestof. Vi kan ikke finde sammenhængen mellem designet og funktionen af et farvestof, hvis vi måler et signal, der skyldes, at der er to farvestoffer i flasken. Hvis vi ser en grøn opløsning, kan det skyldes et grønt farvestof eller en blanding af et gult og et blåt farvestof. Netop derfor er den største udfordring i min forskning at have 100 % styr på, hvad vi har i flasken.
I min anvendte forskning - i min rolle som ”værktøjsmager”- er det sværeste at finde håndværkere til at bruge dem. Det er ikke så fedt at lave en super god ny hammer, hvis der ikke er nogen, der bruger den til at slå søm i med.

Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?
Jeg vil bruge DUA til at fremme en uddannelsespolitisk agenda, der har faglighed i fokus. Vi skal ikke have masseuddannelser, vi skal have eliteuddannelser. Vi skal have færre generalister og flere specialister. Ændringen skal gennemføres med respekt for den enkelte. Alle specialister er lige meget værd, og alle er gode til og interesserer sig for noget. Alle kan bidrage med stor værdi til samfundet. Vi skal uddanne efter interesse og kompetencer, så vi får de bedste værktøjer til alle samfundets funktioner. De bedste værktøjsmagere, uanset om de bliver kemikere og laver farvestoffer eller smede og laver hamre. Det vil jeg bruge mit medlemskab i DUA til at kæmpe for.

I direkte relation til min forskning vil jeg gennem DUA finde åndsfæller. Ikke farvestofforskere, men forskere, der bruger farvestoffer i deres arbejde. Jeg vil finde steder, hvor mine værktøjer kan gøre allermest gavn. Og forskere, der kan fortælle mig, hvilke værktøjer, de står og mangler, så vi sammen kan gøre en større forskel end hver for sig. Det samme gør sig gældende inden for mit arbejde med innovation og universitetspædagogik, hvor jeg håber at finde åndsfæller i og gennem DUA.

Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges til i dit arbejde?
Jeg har siden 2002 været med i udformningen af den tværfaglige bachelor- og kandidatuddannelse i nanoscience på Københavns Universitet. Det har lært mig to ting. En tværfaglig tilgang skaber uendelige muligheder, fordi der pludselig er forskere fra helt forskellige felter, der taler samme sprog. Samtidig har jeg lært, at tværfaglighed først bliver rigtigt stærk, når den tværfaglige indsats danner bro mellem stærke enkeltfaglige kompetencer. Tværfaglighed skal altså være både-og, og ikke enten-eller.
Tværfaglighed er naturligt i mit arbejde med farvestoffer, hvor kemi, fysik og optik dagligt spiller sammen. Farvestofferne bruges i et væld af andre videnskaber, hvor de skaber værdi og feedback til mit arbejde med at lave bedre farvestoffer.

I mit innovative arbejde har jeg oplevet, at tværfaglighed er bydende nødvendigt. Kommunikation, programmering, optik, elektronik og kemi skal spille sammen, før vi kan lave produkter.

Lidt om mennesket bag forskeren:
Jeg er en sindrig nordjyde fra Aalborg, der har gået i gymnasiet på den rigtige side af fjorden (Hjørring), som nu har boet 16 år i København. Jeg bor med min kæreste og vores 4-årige datter midt byen. Jeg er stadig nordjyde indeni, men har smidt det meste af dialekten. Min største hobby er mit arbejde, men derudover læser jeg gerne en god bog. Gerne noget med drager.
Min største personlige udfordring er, at jeg, som middelalderens ”værktøjsmager”, har det med at lægge mange jern i ilden. Det kan være svært for mig at nå at smede dem alle, mens jernet er varmt, men det lykkedes så godt som altid. Lige nu er jeg familiefar, forsker, underviser, fundraiser, teknisk direktør og finansdirektør, og jeg glæder mig rigtig meget til at blive et aktivt medlem af DUA. Fik jeg nævnt, at jeg trives med at have meget at lave?