Steffen Dalsgaard

Postdoc. ved Culture, Aesthetics, Organisations and Society,IT-Universitetet

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?
Siden mine ph.d.-studier har jeg primært arbejdet med forståelser af staten samt af de politiske processer og styreformer, som indgår i opfattelser af hvad en stat ’er’, og hvad den ’skal gøre’ i forhold til sine borgere. Under dette indgår temaer som demokratisering, men også hvordan politiske debatter om klimaforandring og økonomi forandrer samfundsmæssige værdier og værditilskrivning. Teknologier spiller en væsentlig rolle i skabelsen af statens autoritet samt i demokratiseringsprocesser. Digitale optællingsformer tages i brug f.eks. til valg og folketællinger, og digitale sociale medier har stigende indflydelse på politisk tale og mobilisering. Fra at studere dette i Papua Ny Guinea i det vestlige Stillehav, er jeg nu ansat på forskningsprojektet DemTech (www.demtech.dk), som undersøger brugen af digitale teknologier i demokratisk øjemed og til e-valg især. Samtidig arbejder jeg fortsat med at forstå især handel med CO2-kreditter som en ny form for værditilskrivning, der rykker ikke bare ved, hvad der kan købes og sælges, men også ved vores grundlæggende syn på ’naturen’. Dette er i sidste ende også et demokratisk spørgsmål, som drejer sig om moralsk fordeling af ansvar og definitioner af den ansvarlige medborger både i Vesten og i resten af verden.

En udfordring ved mit forskningsprojekt er at forstå samspillet mellem sociale, politiske, teknologiske og videnskabelige argumenter.”


Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?
En af de største udfordringer i studiet af digitale teknologier til valg er at finde ud af om - og i så fald hvordan - det kan lade sig gøre at digitalisere, uden at det f.eks. kan lade sig gøre at manipulere med valgresultatet eller uden at give køb på enten folkelig kontrol med stemmeafgivelsen eller vælgernes ret til hemmelig afstemning. Samtidig er det en udfordring i forbindelse med projektet at forstå samspillet mellem sociale, politiske, teknologiske og videnskabelige argumenter ikke mindst, hvordan man som forsker og ’ekspert’selv kan balancere mellem dem. Her kan samfunds- og humanvidenskaberne bidrage med en diskussion af, hvad vi forstår ikke bare ved ’det tekniske’, men også ’det teknologiske’ (i forståelsen baseret på de græske begreber techne og logos), og hvordan materielle og konceptuelle former, der agerer værktøjer’ (jf. Den hverdagslige brug af ordet teknologi), indvirker på forskellige demokratiske aspekter så som stemmehemmelighed og folkelig kontrol med valgprocesserne.

Hvad består dit arbejde i? Hvordan arbejder du?
Min konkrete rolle inden for DemTech-projektet er at strukturere en stor del af vores interne kommunikation mellem de forskellige fagligheder, og forskningsmæssigt set at analysere de måder, hvorpå digital teknologi tales om og bruges under politiske valg, samt hvad det teknologiske dermed betyder for både politiske former og demokratiske muligheder. Rent konkret er min forskning baseret på en etnografisk tilgang, der bygger på interviews kombineret med observationer af menneskers handlinger samt deltagelse i relevante begivenheder.

Hvordan blev du interesseret i netop dit forskningsområde?
Under forberedelserne til mit kandidatspeciale udtrykte jeg interesse for at lave feltarbejde i Stillehavsregionen, og den professor, der siden skulle blive min vejleder, overtalte mig til at tage til Papua Ny Guinea. Det ene projekt tog det andet, hvor hvert nyt besøg i felten førte til nye perspektiver og spørgsmål. Efter 10 år har jeg nu ’vendt blikket hjem’ på danske forhold dels af praktiske årsager, og dels af nysgerrighed efter at arbejde mere komparativt om forståelser af demokrati og politik, samt hvordan værditilskrivninger og politiske beslutninger skabes og har konsekvenser på tværs af afstande i tid og rum.

Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?
For det første glæder jeg mig til selv at blive klogere på de andre fagligheder, der er repræsenteret i Det Unge Akademi, og for det andet håber jeg på via Det Unge Akademi at kunne bidrage til at nuancere offentlighedens syn på, hvad videnskabelighed og viden er, hvilke former for strategier, der giver mening i forhold til forskningspolitik, samt ikke mindst, hvad der forstås ved ’teknologi’ og ’demokrati’.

Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges til i dit arbejde?
Det lette svar ville være, at tværfagligheden kan styrkes ved at lave flere initiativer som Det Unge Akademi (!), men det er nok reelt et spørgsmål, der ikke kan besvares så hurtigt og ligetil. For det første kræver det, at vi er enige om, hvad (enkelt-)faglighed er, samt hvilke faggrænser, der overskrides, og for det andet skal vi vide, hvad vi vil med tværfaglighed, og hvad der ’forhindrer’ den i at komme til sin ret. Enkeltfaglighed er glimrende, hvis vi med faglighed mener bestemte former for argumentation, der bygger på, hvad man kunne kalde ’et akkumuleret korpus af logisk konsistente udsagn’. Med andre ord, for at kunne referere til en bestemt form for argumentation, er det vigtigt at vide, hvilke antagelser om mennesket, verden og viden, som denne argumentation bygger på. Derimod er jeg mere lunken ved nogle af de måder, som fag ofte er institutionaliserede på. Personligt tror jeg, at tværfagligheden trives fint i den daglige udveksling mellem forskere, som er enige om at forfølge de helt store spørgsmål (så som ’hvad er mennesket’), men at der er en række institutionspolitiske arrangementer, som mere eller mindre bevidst hæmmer åbenheden. Det kunne f.eks. være universiteternes opbygning, hvor der konkurreres om midler mellem institutter, fakulteter osv., studieordninger, der skal definere en form for ’faglighed’, såvel som videnskabelige tidsskrifter med konservative fagfællebedømmelser. Der er dog samtidig gode grunde til, at disse institutioner er, som de er.
Mit eget arbejde kan ikke tænkes uden tværfaglighed. Min fagtradition (antropologi) har både i sin oprindelse samt i løbet af sin historiske udvikling været i nær dialog med talrige andre fag. De forskningsprojekter, som jeg pt. er tilknyttet (både DemTech og studiet af CO2-kreditter), bygger ligeledes på tværfaglig dialog og inspiration.

Lidt om mennesket bag forskeren:
Jeg har rejst ofte og i lange perioder både fagligt og for fornøjelsens skyld, men jeg altid haft en base ’hjemme’. Når jeg ikke rejser eller læser om al den spændende forskning, der finder sted rundt omkring, så hænger jeg ud med min kæreste og min bonussøn eller med venner og kolleger.

Hvor er du vokset op, og hvor bor du nu?
Jeg er vokset op på en gård mellem Vejle og Kolding. Efter gymnasiet læste jeg i Aarhus, som jeg i foråret 2013 forlod efter at have haft hjemme der i 15 år. Nu bor jeg i en lejlighed i Ørestad Nord tæt på både mit arbejde og min kæreste.