Søren Besenbacher

Lektor, Institut for Klinisk Medicin – Molekylær afdeling, Aarhus Universitet

HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Overordnet er mit forskningsfelt bioinformatik – dvs. udviklingen af modeller, algoritmer og software til at analysere biologisk data. Inden for dette felt har jeg specialiseret mig i analyse af menneskelige genomer.

HVAD ER DE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER PÅ DIT FELT?

I løbet af de sidste ti år er der sket banebrydende teknologiske forbedringer af vores evne til at studere den menneskelige arvemasse. Disse teknologiske forbedringer har skabt en masse nye forskningsmuligheder og der kan ikke være tvivl om at denne forskning på sigt vil få store samfundsmæssige konsekvenser. Jeg har deltaget i mange forskningsprojekter der har fundet genetiske varianter der påvirker menneskers risiko for at få en bestemt sygdom. Denne slags studier betyder at vi gradvis bliver bedre til at forudsige hvilke individder der vil udvikle en given sygdom og på sigt kan denne viden bruges til at forbedre forebyggelse, diagnose og behandling af sygdommene.

For tiden fokuserer det meste af min forskning på analyse af nye mutationer i mennesker. Ved at analysere DNA-prøver fra kernefamilier med far, mor og barn er det i dag muligt at opdage nye mutationer, dvs. nye genetiske varianter der er tilstede i barnet, men ikke findes i nogen af forældrene. Jeg er optaget af at studere antallet og positionerne af sådanne nye mutationer og bruge dette til at forstå den mutationsprocess der driver den naturlige evolution i mennesker.

HVAD VIL DU BRUGE DIT MEDLEMSKAB AF DET UNGE AKADEMI TIL?

Det Unge Akademi er en utrolig interessant platform hvor unge forskere kan mødes på tværs af faglige skel og jeg vil meget gerne bidrage til akademiets mål om at styrke den tværfaglige udveksling og bygge bro mellem videnskab og samfund. Derudover mener jeg at det er vigtigt at unge forskere har en stemme i den forskningspolitiske diskussion og jeg tror at Det Unge Akademi er en god platform der kan hjælpe med at unge forskere bliver hørt.

HVORDAN MENER DU, AT MAN KAN STYRKE TVÆRFAGLIGHEDEN – OG HVAD KAN DEN BRUGES TIL I DIT ARBEJDE?

I mit felt - bioinformatikken - er tværfaglighed en indbygget og ufravigelig del af forskningen. For at lave succesfuld bioinformatisk forskning på internationalt niveau kræves det at medicinsk og biologisk viden fra læger og biologer kombineres med analytiske kompetencer fra statistikere og dataloger. Jeg har en baggrund som datalog, men har siden starten af min videnskabelige karriere beskæftiget mig med menneskelig genetik i samarbejde med forskere med mange forskellige faglige kvalifikationer. Jeg har således arbejdet og publiceret med både læger, biologer, molekylærbiologer og statistikere såvel som dataloger. Sådanne tværfaglige forskningsprojekter medfører at hver enkelt forsker ikke behøver at være ekspert i alle aspekter af forskningen, men det betyder ikke at en forsker kan være uvidende om dele af projektet. Succesfuldt tværfagligt samarbejde kræver at de enkelte forskere har en god grundlæggende forståelse af hinandens felter og engagerer sig i hinandens arbejde.

LIDT OM MENNESKET BAG FORSKEREN:

I min fritid holder jeg af at læse – ikke kun faglitteratur fra mit eget forskningsfelt men også skønlitteratur og populærvidenskabelige bøger om andre videnskabelige discipliner. Derudover holder jeg meget af at rejse med min familie. Min hustru og jeg er flittige restaurantgæster - men det er muligt at der i fremtiden bliver lidt længere mellem gourmetoplevelserne, da vi fornyligt er blevet forældre til en dejlig lille pige.

HVOR ER DU VOKSET OP, OG HVOR BOR DU NU?

Jeg er født i Århus og har boet det meste af mit liv i Hasle i det vestlige Århus. De sidste par år har min kone og jeg boet i en lejlighed centralt i Århus men i løbet af sommeren 2015 flytter vi til Egå i det nordlige Århus