Signe Normand

Lektor ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Jeg er biolog og målet med min forskning er at belyse de komplekse sammenhænge, der styrer vegetationsdynamik i tid og rum, samt at bidrage til at forstå og mitigere konsekvenserne af de igangværende globale ændringer i klima og landskabsudnyttelse. Hvilke faktorer og processer bestemmer geografiske mønstre i plantearters udbredelse gennem tid og rum? Er nuværende mønstre i ligevægt med klimatiske forhold, eller har forhistoriske begivenheder sat varige aftryk på dem? Hvordan varierer og skalerer betydningen af forskellige faktorer og processer på tværs af tid og rum? Jeg startede min forskning i troperne og har de senere år skiftet fokus fra tempererede egne til Arktis. Gennem min forskning har jeg især bidraget til at, (i) ændre vores syn på betydningen af uligevægtsdynamik og spredning for arters nuværende udbredelser, (ii) belyse og udvikle metoder til forståelse og modellering af arters udbredelser fra fortiden og ind i fremtiden, og (iii) været med til at understrege betydning af demografiske processer og interaktioner mellem arter i forhold til modellering af arters udbredelse i tid og rum.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?
Mit forskningsfelt har to centrale og spændende udfordringer: skala afhængighed og uligevægtsdynamik. For det første varierer betydningen af forskellige faktorer og processer for fordelingen af plantearter, og deres dynamik, med den tidsmæssige og rummelige skala, hvorpå de foregår. Udfordringen består i at forstå, hvordan ændringer, der foregår på lokal skala (centimeter til meter), skalerer og derved danner generelle mønstre og dynamikker på tværs af landskaber, regioner og biomer. For det andet betyder uligevægtsdynamikker, at de ændringer, vi observerer her og nu, i større eller mindre grad er et produkt af tidligere tiders ændringer. Jeg er meget optaget af at takle disse udfordringer ved at kombinere traditionelle og nye metoder (fx satellitter, droner, kvantitative årringsanalyser, modeller, og økoinformatik). Mit håb er, at min forskning kan bidrage betydeligt til at forstå, forudsige, og mitigere biodiversitets og økosystemkonsekvenserne af de igangværende globale ændringer. Ændringer der uden tvivl får konsekvenser for vores og kommende generationers liv.

Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?
Vi lever i en verden i hastig forandring, og vi kan kun gisne om de udfordringer, vores børn kommer til at stå overfor. Det Unge Akademi kan bidrage betydeligt til at ruste yngre generationer til at løse denne udfordring. Det Unge Akademi sætter en unik ramme for innovation gennem tværfaglige diskussioner, formidling af fascination og nysgerrighed til yngre generationer, samt udfordrer den nuværende forskningspolitiske dagsorden og det uheldige fald i frie forskningsmidler.

Med mit medlemskab i Det Uge Akademi håber jeg at bidrage betydeligt til at sætte denne ramme og fostre den nysgerrighed, innovation, og fascination, der er nødvendig for at kunne takle fremtidige udfordringer. Derudover ser jeg meget frem til sparring omkring de udfordringer, mange unge forskere oplever på sammen karrieretrin uanset fag.

Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges til i dit arbejde?
Jeg oplever, at tværfaglige diskussioner er enormt inspirerende. De er ofte kimen til nye ideer og samarbejder. Tværfagligt arbejde udfordrer egen forskning og kan resultere i nye metodiske tilgange og nye teoretiske perspektiver på fundamentale spørgsmål inden for eget fag. Det er mit håb, at diskussioner i Det Unge Akademi vil initiere mange fremtidige samarbejder og geniale ideer. Tværfaglighed opstår ofte helt af sig selv, når videbegærlige og dedikerede forskere mødes, men blomstrer især når forskere fra forskellige fag er fascinerede af den samme problemstilling. De globale ændringer, vi står overfor, kræver engagement fra alle fagligheder, og tværfaglighed er i min optik en vigtig nøgle til innovation og mitigering af de økosystem- og samfundsmæssige konsekvenserne af disse ændringer.

Lidt om mennesket bag forskeren:
Jeg er født i Århus, opvokset i Grenå, har gået i gymnasiet i Ribe, studeret i Århus, og levet cirka 5 år i udlandet (Norge, Schweiz og USA). Jeg elsker at rejse, vandreture i fjeldet, udeliv, sy, male, og botanisere. Jeg bor i hjertet af Århus med min schweiziske mand og vores tre børn på 8 år, 6 år, og 18 måneder.