Rikke Schmidt Kjærgaard

Lektor ved Institute of Advanced Studies og iNANO, Aarhus Universitet


Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?
Jeg forsker i, hvordan vi bedst viser videnskabelige data visuelt. Jeg er særligt interesseret i at udvikle integrerede metoder og værktøjer til billedbehandling af biologiske data inden for nanoteknologi. Inden for mit forskningsområde analyserer vi eksisterende visuelle redskaber og metoder for at finde måder, hvorpå vi gennem tværfaglige samarbejder kan optimere den visuelle proces, både når vi ser på simpel grafik og 3D animationer samt på integrerede og interaktive real-time visuelle løsninger. Forskningen kombinerer videnskabelige data fra standard laboratorieudstyr med noget af det bedste software til animation brugt i underholdningsindustriens Hollywood-produktioner. Vi undersøger også andre og bredere former for visualiseringsplatforme, der kan bruges til forbedring af billedbehandling af videnskabelige data. For eksempel vil vi gerne kunne se de samme data i flere forskellige sammenhænge. Det kræver en fleksibel visualiseringsplatform, der kan læse og fortolke mange forskellige typer af data.Med kombinationen af videnskabelige redskaber og animations-software opdager vi nye vigtige visuelle problemstillinger og behov. 

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?
Vores hverdag er fuld af visuelle indtryk. Uden at vi tænker over det, behandler vores hjerne hele tiden billeder, analyserer komplekse strukturer og oversætter visuel information. Visualisering er en integreret del af forskningsprocessen inden for biovidenskaberne, og afgørende i næsten enhver produktion, forståelse, fortolkning, udvikling og offentliggørelse af videnskabelige data. Udviklingen af laboratorieteknologier og visualiseringsteknikker gennem det sidste halve århundrede har i takt med en radikal forøgelse af datamængden muliggjort, at vi nu kan illustrere videnskaben på et langt højere kompleksitetsniveau. Det har medført et større behov for gode metoder til visualisering.
Der er mange udfordringer i udvikling og optimering af det visuelle materiale og de visuelle teknikker og redskaber, vi bruger. Mulighederne er mange, og man kan let drukne i software, brugerflader, designprincipper og teknisk udstyr. En af de største udfordringer, vi står overfor, er at få designet en brugerflade, der kan vise flere forskellige datasæt i forskellige sammenhænge i en integreret platform, der er brugervenlig, og som ikke går på kompromis med de videnskabelige data. I designprocessen er der mange udfordringer i forhold til det grafiske layout, hvilket referencesystem man skal bruge, i hvilken grad man skal inddrage rå data, hvilke elementer af grafisk design, der skal inkluderes, og i hvor høj grad man skal kunne manipulere og interagere med data.
En af de større udfordringer i den teknologiske og metodemæssige proces af optimeringen af datavisualisering er spørgsmålet om, hvordan dynamiske aspekter af f.eks. proteiner repræsenteres, når resultaterne er baseret på statiske data. De metoder, vi kender fra animationsverdenen, er brugbare, men de er ikke optimale. Man kan vise enkelte bevægelser eller interaktioner, men langt fra den komplekse morfologi, der involverer afgørende elementer og processer for proteinet. Animationen opbygges af mange små delbevægelser, hvor vibrationer og fleksibilitet i proteinets bevægelse udelukkende baseres på kvalificerede approksimationer. Vi forsøger at imødekomme de vanskeligheder i vores forskning.

Hvordan blev du interesseret i netop dit forskningsområde?
Jeg har altid været interesseret i kunst og grafisk fremstilling, og har blandt andet en baggrund i matematik og kunsthistorie. Sammen med en voksende interesse i naturvidenskab, og særligt visuel fremstilling af biologi, har min forskning udviklet sig i retning af, hvordan vi kan lave bedre grafisk fremstilling og animation af naturvidenskabelige data. 

Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?
Jeg vil først og fremmest bruge mit medlemsskab til at inspirere en yngre generation af spirende forskere. Vi mangler en organisation i Danmark, der særligt fokuserer på unge pigers interesse for naturvidenskab. Vi har som unge forskere et kæmpe ansvar her. Det Unge Akademi kan her spille en afgørende rolle ved, for eksempel, at stå i spidsen for oprettelsen af en Videnskabsklub for piger, der bygger på et mentor-system efter amerikansk model.

Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges til i dit arbejde?
Tværfaglighed sammen med unik ekspertviden er afgørende for at løse stort set alle forskningsopgaver inden for videnskabelig visualisering og datadesign. Det er nødvendigt for vores multidisciplinære forskning at bygge bro mellem humaniora, socialvidenskaberne, naturvidenskaberne, og medicin. Det er en nødvendig udfordring, at forskere og praktikere fra forskellige discipliner bringes sammen i stimulerende samarbejder.
Vi har brug for eksperter inden for mange forskellige naturvidenskabelige discipliner, computergrafik, animation, programmering, grafisk design, kommunikation, medievidenskab, og mange andre fagligheder, når vi arbejder med visualisering. Det er altafgørende, at vi bringer de forskellige fagligheder i spil og åbent udveksler ideer og kompetencer. Vi skal ikke være bange for andres fagligheder.

Lidt om mennesket bag forskeren:
Jeg er gift med professor i evolutionsstudier Peter C. Kjærgaard, og sammen har vi 3 børn. Vi har boet en årrække i England og USA, hvor jeg har arbejdet som postdoc på University of Cambridge og Harvard Medical School. Vi er netop vendt tilbage fra Los Angeles i Californien, hvor jeg arbejdede med 3D animation i Hollywood. Jeg er veganer og maler i min fritid.

Hvor er du vokset op, og hvor bor du nu?
Jeg er vokset op på Fyn og bor nu i Randers.