Rebecca Adler-Nissen

Professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet


Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?
Mit forskningsområde er international politik og europæisk integration. Jeg interesserer mig for, hvordan diplomati og nationale interesser forandrer sig i takt med et stadigt tættere internationalt samarbejde. Særligt er jeg optaget af, hvordan det udfordrer vores gængse forståelser af demokrati, suverænitet og identitet. Jeg forsker i øjeblikket i diplomatiske forhandlinger i praksis, euroens udvikling, EUs fælles udenrigspolitik og opbygningen af en fælles udenrigstjeneste.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?
Der er mange udfordringer inden for studiet af international politik. Et er, at vi i Vesten har svært ved at forstå de opstigende magter som Kina, Brasilien og Indien. Hvordan skal vi afkode deres hensigter og strategier? Hvordan vil det internationale system udvikle sig? Et andet spørgsmål er, hvordan Danmark og Europa omstiller sig til et multi-polært system, og hvad den nuværende euro-krise betyder for fremtidens samarbejde og for Europas plads i verden. Hvad gør Europa den dag, det ikke længere er amerikansk-vestlige normer og regler, der dominerer international politik? Disse spørgsmål er vigtige, for de handler grundlæggende om risikoen for konflikt og muligheden for fred.

Hvad består dit arbejde i? Hvordan arbejder du?
Jeg arbejder både fra skrivebordet med bøger og artikler og mere utraditionelt (i hvert fald inden for mit fag) med brug af antropologiske metoder som deltagerobservation og feltstudier. Senest har jeg haft orlov et år fra universitet og arbejdede i Udenrigsministeriet med forberedelserne af det danske EU-formandskab og Det Europæiske Råd, hvor stats- og regeringscheferne mødes og diskuterer alt fra euro-krisen til det arabiske forår. Det gav mig et helt særligt indtryk af, hvordan diplomati fungerer i praksis.

Hvordan blev du interesseret i netop dit forskningsområde?
Jeg tror egentlig, at jeg begyndte at interessere mig for politik allerede i gymnasiet, men man kunne ikke tage samfundsfag på mit gymnasium. Det var på en udveksling til Tyskland mellem 2. og 3. g, at jeg for alvor blev fascineret af europæisk politik. Da jeg så kom tilbage til København, efter at have rejst rundt i verden, tog jeg til åbent hus på forskellige fag, og da jeg kom til Statskundskab på Københavns Universitet, var jeg helt solgt. Det lød som det vildeste, man kunne få lov til at bruge sin tid på – og så var studiemiljøet engageret og socialt, det betød også meget for mig.

Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?
Jeg håber at kunne være med til at arbejde med spørgsmål som 1) hvordan sikres den videnskabelige kvalitet i tværfagligt samarbejde? 2) Hvordan kan værdien af videnskab og fordybelse nå ud til et bredere og yngre publikum? 3) Kan vi udvikle et samarbejde med tilsvarende ‘unge akademier’ andre steder i verden?

Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges til i dit arbejde?
Jeg har længe arbejdet tværfagligt – og det gør mange af mine kolleger også. I øjeblikket er jeg ved at færdiggøre et stort tværvidenskabeligt forskningsprojekt med en kollega. Det handler om  forholdet mellem EU, medlemslandene og tidligere kolonier som Grønland og Fransk Polynesien. Projektet er finansieret af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv, Carlsbergfondet og en række andre fonde. Projektet bringer forskere fra antropologi, statskundskab, antropologi, jura, økonomi, sociologi og litteratur sammen.
På  den ene side er det nødvendigt med en tværfaglig tilgang, hvis vi vil belyse komplekse samfundsmæssige problemstillinger – fra krig til klimaforandringer. På den anden side er der en række faldgruber som f.eks. øget risiko for misforståelser, uklare kvalitetskriterier, stort arbejde målt i forhold til udbytte samt genopfindelsen af den dybe tallerken (på grund af manglende kendskab til nabodiscipliners resultater). Det Unge Akademi kan være et forum, hvor vi kan diskutere udfordringer og muligheder ved mere tværfaglighed.
Vores faggrænser er jo ofte ret kunstige. De er udtryk for bestemte historiske kampe om at definere et fag, disse kampe kommer så til at forme vores selvforståelse som studerende  og forskere. Men man kan lære en masse ved at kigge over hækken til nabo-disciplinerne – ofte sker de største videnskabelige nyskabelser i grænsefladerne mellem fagene.

Hvor er du vokset op, og hvor bor du nu?
Jeg er vokset op i København. Som barn boede jeg også nogle perioder i USA og Israel med mine forældre og min lillebror. Jeg bor nu på Østerbro.