Peter Refsing Andersen

Adjunkt Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?
Jeg studerer genetiske konflikter og den molekylære innovation de bærer med sig. Genetiske konflikter dækker over situationer, hvor forskellige genetiske sekvenser konkurrerer mod hinanden. Det kan for eksempel være mellem et virusgenom og værtsgenomet hos et inficeret menneske. Der er dog også konflikter indeni genomer, hvor selviske gener opfører sig som genetiske parasitter og kun fungerer til at lave flere kopier af sig selv. Spredningen af selviske gener kan give problemer for værtsgenomerne, så alle livsformer har udviklet systemer til at hæmme de selviske gener. De selviske gener udvikler konstant molekylære modsvar og på den led eksisterer al liv på jorden i et evigt molekylært våbenkapløb mod selviske gener. Et våbenkapløb er en tilstand af accelereret innovation og i biologi betyder innovation nye molekylære mekanismer. Det er disse mekanismer jeg forsøger at kortlægge, dels for bedre at forstå hvordan gener reguleres og dels for at afsløre hvilken innovation de selviske gener udvikler for at undgå værtsgenomernes forsvarsmekanismer – det ved vi nemlig stort set intet om. Til at studere denne biologi benytter jeg især bananfluer, da de molekylært set ligner mange andre dyr, men tillader langt hurtigere og nemmere udforskning.

Hvad har motiveret dig til at blive forsker?
Professionelt er jeg frem for alt drevet af nysgerrighed og problemknusertrang. Netop sådan en sult giver arbejdet som forsker masser af foder til – så snart vi har lært noget nyt og det er skrevet i artikler og lærebøger rykker vi videre til nye problemer og nye huller i vores viden om hvordan verden hænger sammen og hvad det vil sige at leve i den. At det netop blev molekylærbiologien, som jeg endte med at dykke ned i, er nok lidt tilfældigt, men jeg kan rigtig godt lide det eksperimentelle håndværk der går forud for al vores nye indsigt og så synes jeg den bro som molekylærbiologi bygger mellem evolution, økologi, bioteknologi og biomedicin er vanvittig fascinerende.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?
Grundvidenskabelige studier af genetiske konflikter har ledt til nogle af de største og mest uforudsete bioteknologiske landvindinger, så flere af de molekylære værktøjer jeg bruger til at studere genetiske konflikter (f.eks. CRISPR genom-redigerings-teknologi og RNA-interferens) stammer selv fra netop denne type forskning. Fælles for disse helt store landvinger er dog at de ikke kunne forudses – de udsprang af helt grundvidenskabeligt arbejde på at forstå, hvordan forskellige organismer beskytter og regulerer deres genomer. Denne uforudsigelighed udgør derfor også en udfordring i forskningen, for der er ingen garanti for at man finder nye eller anvendelige molekylære mekanismer – det bedste man kan gøre er grundigt at undersøge så mange organismer og genetiske konflikter som muligt.

Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?
Jeg ser Det Unge Akademi som en mulighed til at bidrage til udvikling og formidling af forskning i Danmark. Ny viden og dens anvendelse er en vigtig del af fundamentet for det samfund vi har bygget op, men fundamentet skal konstant holdes ved lige for ikke at erodere. Denne vedligeholdelse kræver at vi nærer stærke forskningsmiljøer og at vi bedst muligt spreder ny viden ud i samfundet, så borgere og virksomheder får gavn af den og ser, hvad der kommer ud af deres investering. Gennem Det Unge Akademi kan jeg bridrage til at finde nye løsninger på disse udfordringer.

Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges i dit arbejde?
Produktiv tværfaglighed kommer når forskere fra forskellige grene opdager, at de sammen kan udforske nye områder. Dette kræver dog at forskerne kender til hinandens kompetencer og felter. Tværfaglighed kan derfor styrkes ved at lade forskere fra vidt forskellige grene udveksle indsigt og ideer – f.eks. ved symposier, i kontorfællesskaber eller i fora som Det Unge Akademi. Når den lykkes kan tværfaglig forskning åbne nye måder at forstå verden på. Min egen forskning er allerede en tværfaglig fusion mellem molekylærbiologi og evolutionslære og hvem ved hvor mødet med andre felter i fremtiden vil være mig hen?

Lidt om mennesket bag forskeren
Jeg er netop vendt tilbage til Danmark efter fem år i Wien, hvor jeg begyndte mit arbejde med genetiske konflikter. Som så ofte når man rejser ud, har man mere med hjem end man regnede med: venskaber, erfaringer, oplevelser og meget mere. Derfor rejser jeg også meget gerne og helst til egne, der ikke ligner Danmark alt for meget. Tilbage i Danmark nyder jeg at have familie, venner, underfundig dansk humor og havet omkring mig.  Jo, og så synes jeg i øvrigt, at nørder er vildt interessante mennesker. Det er lige meget hvad de nørder med – om de sælger køleskabe eller de studerer filologi – hvis de brænder for det, er de interessante at tale med.