Nikolaj Zinner

Lektor ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?
Jeg forsker i teoretisk fysik, nærmere bestemt i samspillet mellem store og små systemer. Jeg ser således på hvordan vekselvirkninger mellem ganske få atomer (mere generelt legemer) kan påvirke opførslen af store systemer med mange atomer. Jeg bevæger mig mest i den mikroskopiske verden, så jeg bruger som oftest kvantemekanikken som mit udgangspunkt.

Alting starter med en model eller et billede af et system og nogle dertil hørende ligninger, som kan skrives ned og studeres

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?
Det helt store og næsten filosofiske spørgsmål er, hvor mange atomer der skal til i et givent system, før vi kan betragte det som et system med ’mange’ partikler. En, to, tre, mange er en ikke ualmindelig udtalelse, men i fysikken har vi den store fordel, at vi kan få kvantitativt til værks i besvarelsen af dette spørgsmål. Svaret får praktisk betydning, når man skal anvende fysikkens love og teorier på konkrete systemer, da der ofte hersker forvirring omkring, hvornår man kan anvende teori, der er beregnet på få legemer, og hvornår man skal bruge metoder, der antager, at systemerne består af mange indbyrdes vekselvirkende legemer. Det ganske fantastiske er, at man ved at bruge atomare gasser ved meget lave temperaturer faktisk kan lave forsøg, hvor man gradvist øger antallet af atomer og studerer deres opførsel, således at teoretiske forudsigelser og metoder kan testes i laboratoriet.

Hvad består dit arbejde i? Hvordan arbejder du?
I mit arbejde bruger jeg faktisk mest pen og papir, eller tavle og kridt! Alting starter med en model eller et billede af et system og nogle tilhørende ligninger, som kan skrives ned og studeres. Når de så (ofte) ikke lader sig løse i hånden, må vi have fat i en computer. Derpå kan der sammenlignes med eksperiment eller man kan omvendt kigge på data og prøve at få idéer til en beskrivelse ud fra observerede fænomener. For at holde sig opdateret på et felt i stadig stigende udvikling, bruger jeg efterhånden også ganske meget af min tid på at læse artikler på nettet. De fleste artikler i fysik er efterhånden tilgængelige som open access, lang tid før de udkommer i et tidsskrift, så hvis man vil være i fronten af feltet, må man læse artiklerne så snart de dukker op på nettet!
 
Hvordan blev du interesseret i netop dit forskningsområde?
Jeg husker, at jeg i folkeskolen var meget mere interesseret i fysik og kemi end i alle mulige andre fag (måske med undtagelse af matematik!). I gymnasiet var det dog alle andre fag end fysik og matematik, der fik min opmærksomhed. Dog læste jeg et par semi-populære fysik og matematik bøger i gymnasiet, som gjorde indtryk. I sidste ende tror jeg, at det var en eller anden indre tro på, at matematik og fysik er de mest grundlæggende fag, hvorfra alle mulige andre ting kan udledes. Jeg er ikke helt sikker på, at det altid er sandt længere, men jeg har ikke fortrudt mit valg (endnu!). 

Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?
En af de ting, som jeg synes er lidt overset i debatten, er undervisning på højere læreanstalter i en tid, hvor masse- og eliteuniversitet støder sammen i kraft af de stigende optag på videregående uddannelser. Jeg mener, at medlemmerne af Det Unge Akademi er i en unik position til at belyse nogle af de problemer, der kan opstå både i kraft af, at medlemmerne selv er undervisere, men også fordi det ikke er så lang tid siden, vi selv stod på den anden side og modtog undervisning. Det koster noget at tage en politisk beslutning om, at vi skal have mere og højere uddannelse. Koblet med, at der ikke er udsigt til at ressourcer til undervisning bliver øget, så kan det ikke undgå at have en effekt, hvis man ikke tager hånd om, at uddannelse skal bredes ud til flere og flere. 
Således håber jeg at møde folk fra andre fag med andre karriereforløb, så vi sammen kan danne et mere helstøbt billede af forhold og perspektiver for unge forskere i Danmark.

Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges til i dit arbejde?
Jeg synes, der skal gøres mere ud af den tværfaglige formidling i forskningsmiljøerne. Fra man er ph.d.- studerende og fremefter, mener jeg, at man kan have stor fordel af at formidle sin forskning til andre faggrupper og af at overvære formidlingsforedrag holdt af folk med ganske andre fagligheder, end man selv har. Det skaber efter min mening grobund for tværfaglige netværk og kan bringe nye tværfaglige idéer og projekter på banen. Jeg går meget ind for denne nedefra og op strategi med hensyn til tværfaglighed. Hvis man indfører nogle mere målrettede tiltag med formidling til andre fakulteter for ph.d.-studerende, så mener jeg, det vil styrke uddannelsen og hjælpe de studerende, når de skal formidle, forklare og uddybe, hvad de har lavet i deres projekter fx i forbindelse med jobsamtaler og lignende. I mit eget arbejde har jeg haft berøring med kernefysik og energipolitik, hvor man i høj grad må sige, at mange forskellige fagligheder bør inddrages. Det er eksempelvis svært for en fysiker at forholde sig til de psykologiske og sociologiske aspekter af diskussionen om anvendelse af kernekraft, når ens egen faglighed og viden hurtigt kan fortælle, at det er både effektivt, billigt og en langt mindre belastning for miljøet.

Lidt om mennesket bag forskeren:
Jeg er nok lidt en arbejdsnarkoman, men engagerer mig gerne i forskellige fritidsaktiviteter. Således har jeg været aktiv i studenterforeninger på Aarhus Universitet og desuden været medlem af bestyrelsen i en lokal fodboldklub i en årrække. Desuden har jeg ved flere lejligheder været træner for fodboldhold på seniorniveau. I det hele taget nyder jeg at spille bold, når der er tid til det. Nu om dage er det mest oldboys, men jeg bliver da stadig lokket med i nogle almindelige serie-kampe, selvom der er en pris, der skal betales i form af ondt i kroppen dagene derpå! 

Hvor er du vokset op, og hvor bor du nu?
Jeg er vokset op i Aarhus og omegn, mest i midtbyen. Jeg bor pt. i Aarhus midtby.