Nicolai Albrechtsen

Adjunkt ved NNF Center for Protein Research, Københavns Universitet og Reservelæge ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Rigshospitalet

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Vores blod indeholder tusindvis af signalstoffer. Hver gang du spiser eller drikker så ændres sammensætningen af disse kemiske signaler. Faktisk producerer vores tarm og lever over 100 forskellige kemiske signaler som et respons på hvad og hvor meget vi spiser. Hver af disse har betydning for vores krop f.eks. opretholdelse af vores blodsukker eller vores mæthedsfølelse. Hvis man bliver syg, så ændres sammensætningen af disse signalstoffer. 

Min forskning går ud på at bestemme og undersøge sammensætningen og mængden af hver af disse signalstoffer. Med avanceret teknologi kan vi gøre dette fra bare én dråbe blod og dermed adskille mellem syg og rask samt undersøge hvordan vores organer i kroppen ’taler sammen’. 

Hvad har motiveret dig til at blive forsker?

At have mulighed for at bidrage til forståelse for kroppens mysterier og hvordan disse kan anvendes for den syge medborger, det er for mig helt enestående. For mig er det et kæmpe privilegium. Under studiet fik jeg et forskningsstipendiat fra det Frie Forskningsråd som gav mig ro og mulighed for at lave forsøg ved siden af studiet – det var helt afgørende for mig som hel grøn forsker. Mine tidligere vejledere har givet mig en slags ’ekstra opdragelse’ om forskning herunder særligt hvordan man kan og måske også bør drive forskning.  Det er lidt skægt at både gå i deres fodspor videnskabeligt samt at sætte sine egne. At kunne hjælpe og uddanne kommende unge kollegaer er foruden også en stærk drivkraft for mig. Den menneskelig udvikling som forskning kan give, er simpelthen bare smuk og giver mig mit daglige indspark af motivation særligt i de mindre spændende tider hvor artiklerne og fondsansøgningerne afvises.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?

I de sidste 10 år har mangel på teknologi været en massiv udfordring for mit forskningsområde. De sidste år har der dog været en række gennembrud som har styrket og udvidet bredden i min forskning f.eks. kan nævnes bruges af vores teknologi til sygdomsdiagnostik på hospitalet. Computerkraft samt samarbejde mellem forsker med bioinformatisk baggrund og biologisk/lægevidenskabelig baggrund er foruden væsentlige udfordringer i mit felt og det understreger også hvorfor tværfagligt arbejde er afgørende for at kunne drive forskningen videre. 

Min drøm og håb er at man om 10 år anvender vores teknologi: masse-spektrometri baseret plasma proteom profilering til ens årlige sundhedstjek samt at de styrker vi nu ser med teknologien i kræftdiagnostikken faktisk anvendes som en standard analyse af disse patienter.  

Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?

At lære andre mennesker som brænder deres forskning at kende og i fællesskab kunne påvirke samfundet og særligt de unges indtryk og forståelse for hvad videnskab og forskning er og hvorfor vi skal værne og kæmpe for det. 

Jeg tror også fra et personligt plan at medlemskab i DUA kan give mig nye perspektiver på forskningen og udvikle mig som juniorforsker.  

Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges i dit arbejde?

Respekt for hinandens arbejde, mening, styrker og svagheder. For mig et det helt afgørende man i forskningen går hinanden i møde med respekt fuldstændig på samme måde som når man ellers færdes i samfundet. Vores medmennesker vil os det bedste og det gælder også for forskningen. For mig er der ingen forskning uden tværfaglighed. Kvaliteten og hvad vi opnår med den forskning jeg driver, er fuldstændig afhængig af kollegaer med vidt forskellig baggrund: bioinformatik, fysik, biologi og medicin. For at kunne styrke tværfagligheden så tror jeg man skal ’lære hinanden at kende’ – det er med andre ord ikke noget som kan opnås på et enkelt møde, men at mødes, diskutere og grine det må være forudsætningen. For mig selv har det taget år at lære og forstå hvordan jeg i mit forskningsfelt kan og bør samarbejde med kollegaer med uddannelsesmæssig baggrund. Det skaber en enorm glæde og man bliver som forsker og menneske moden af det tror jeg. Der er kun en måde at styrke tværfagligheden på og det er at springe med hovedet direkte ud i den. 

Lidt om mennesket bag forskeren:

Min hustru fortæller mig at jeg altid har frygtelig travlt med arbejdet. MEN når jeg er fanget af en Netflix serie så skal den ses færdig, hurtigst muligt. Ren binging. Jeg bliver altid lidt flov når dette går op for mig. Men det er vigtigt at holde fri mentalt og det er blandet andet hvad jeg gør når jeg ser en serie eller når jeg tager mig en iskold dukkert i Øresund. Jeg må tilstå jeg er enormt diskussionslysten. Da jeg var yngre, kunne min far og jeg diskutere ting i timevis selvom vi faktisk var enige om emnet.

Jeg har godt nok lovet ikke at fortælle det men altså jeg glæder vildt til at kunne tage på computercafe igen med mine to bedste venner og skyde nogle zombier og bestille en toast direkte fra tastaturet. (vi gør det desværre kun 1-2 gange årligt).


Portrætfoto: Lundbeckfonden