Naia Morueta-Holme

Adjunkt, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Hvis man elsker det store overblik, man kan få, når man sidder på toppen af et bjerg og kigger ud over et landskab, og er lige så betaget af naturens mangfoldighed, som jeg er, så er det oplagt at forske i makroøkologi, hvor man beskæftiger sig med de store mønstre i naturen. Jeg arbejder med at forstå, hvad der bestemmer mangfoldigheden og fordelingen af livet på Jorden. Min forskning har især beskæftiget sig med grundvidenskabelige spørgsmål som ”hvad styrer, om en art er sjælden eller vidt udbredt?”, ”hvad bestemmer sammensætningen af forskellige artssamfund?”, og ”hvordan kan vi forudsige biodiversitetsmønstre på tværs af rumlige skalaer – fra en skov eller eng til hele kloden?”.

I de senere år er jeg blevet mere og mere interesseret i at forstå og kortlægge den rolle, mennesker har i at forme og forandre naturen gennem ændringer i arealanvendelse og klima. Det har jeg gjort ved for eksempel at bruge historiske kilder og gå i fodsporene på tyskeren Alexander von Humboldt i Ecuador for at dokumentere nogle af de dramatiske ændringer, der er sket i vegetationen, siden han selv var der for over 200 år siden. Ved at forstå, hvordan naturen har ændret sig allerede i historisk tid, kan vi bedre forudsige, hvordan den vil reagere på de menneskeskabte globale miljøændringer.

 

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?

Verden, som vi mennesker kender den, har aldrig forandret sig så hurtigt, som den gør nu. At få klargjort, hvordan forskellige faktorer som klimaændringer og arealanvendelse interagerer med hinanden og påvirker forskellige arter over tid og rum er en af de udfordringer mit felt endnu ikke har løst. Biodiversitetskrisen og klimakrisen er massive ændringer, vi mennesker selv har sat igang, og konsekvenserne for samfund verden rundt og for fremtidige generationer kan være ret så uoverskuelige. Disse komplekse problemer kræver løsninger på mange niveauer – fra individer til internationale politiske indsatser. Jeg er selv stærkt motiveret af at bidrage til en del af disse løsninger gennem forskningsbaseret naturbevarelse, især inden for klimatilpasning af naturforvaltning. Her er en konkret udfordring at få bygget bro mellem forskerverden og forvaltere i den ”virkelige verden”, hvad enten det er politikere, skovridere eller godsejere. At oversætte forskningsresultater til forvaltning er ikke noget, man bliver trænet i på biologistudiet. Jeg arbejdede netop med dette i Californien i et par år, inden jeg vendte tilbage til Danmark i 2017, og jeg håber at kunne omsætte nogle af mine erfaringer derfra ved nye projekter.

Jeg har arbejdsplads på Statens Naturhistoriske Museum, og  sideløbende med min forskning anser jeg det også som min opgave at være med til at formidle videnskab til et bredt publikum. Vi lever i en tid, hvor de fleste mennesker er utroligt afkoblet fra naturen. Hvis ikke der er interesse for biodiversitet, er det op ad bakke med at gennemføre de tiltag, der skal til for at mindske tabet af arter og naturområder. Jeg glæder mig derfor til over de kommende år at være med til at sprede nysgerrigheden og begejstringen for naturen.

Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?

Først og fremmest ser jeg frem til at være en del af et fællesskab af yngre forskere fra alverdens felter, som jeg kan sparre med – både om forskningsideer og udfordringerne ved livet som forsker. Derudover ser jeg Det Unge Akademi som en optimal platform til at være med til at præge den videre udvikling af forskningsverden i Danmark. Blandt andet vil jeg gerne bidrage til at styrke et mere mangfoldigt forskningsmiljø – ikke kun i forhold til en mere lige kønsfordeling blandt forskere, men også i forhold til social baggrund og etnicitet. Her er det oplag med samarbejde på tværs af universiteter i Danmark og hente inspiration fra udlandet om hvilke tiltag, der allerede er afprøvet, hvad der fungerer, og hvad der skal til.


Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges i dit arbejde?

For at kunne forstå, hvordan verden hænger sammen, og vide, hvordan vi bedst tackler verdens store udfordringer, bliver vi nødt til at have en holistisk tilgang til videnskaben. Ved at mødes og tage den tid, det tager at lære om hinandens forskning, verdensbillede og sprog, kan nye ideer opstå og nye vinkler på fælles udfordringer åbnes. Mit eget arbejde har tit krævet samarbejder med for eksempel dataloger, statistikere og botanikere, og når jeg har beskæftiget mig de mere anvendte sider af min forskning har det været utroligt inspirerende at kunne arbejde med naturressourceforvaltere, antropologer, geologer og økonomer. I formidlingsarbejdet har det været skønt til tider at arbejde med kommunikationsfolk og kunstnere – og få styrket kreativiteten.

 

Lidt om mennesket bag forskeren:

Jeg voksede i hjertet af Barcelona, og drømte som barn om fjerne egne. Det bedste frynsegode ved mit arbejde har derfor været muligheden for at opleve og bo i alskens afkroge af verden. Fra afsides områder af Amazonas regnskov i Colombia, til gletschere ved 5,200 meters højde på Ecuadors højeste vulkan. Fra at vågne ved lyden af gibbonaber på Borneo, til at bo blandt kæmpe kaktuser i Arizonas ørken. Det har været et privilegium at kunne se så mange smukke steder rundt i verden og møde fantastiske mennesker og kulturer. På vejen mødte jeg min mand, og efter flere års nomadetilværelse har vi med vores lille familie slået os ned i Sorø. Vi nyder at komme på små og store eventyr i det fri. Som datter af musikere er det dog ikke kun naturen, der er min store passion. Jeg har spillet klassisk klaver, siden jeg var barn, og nyder at danse tango, når jeg kan komme afsted med min mand eller en veninde til milonga.