Mikkel Bille

Lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?
Jeg arbejder inden for et forskningsfelt kaldet materielle kulturstudier, der handler om den måde, mennesker skaber betydning, bruger og formes af de ting, de omgives af. Jeg er særligt interesseret i den rolle, ting fra den nære fortid spiller: De "samtidslevn", som netop er blevet erklæret skadelige og umoderne ud fra politiske, religiøse eller sundhedsmæssige hensyn, men som mange personer stadig holder fast i af sociale årsager. Mit seneste projekt handler således om overgangen fra glødepæren til energipæren og de kulturelle betydninger, belysning har ved at skabe stemninger. 

Min specifikke interesse i belysning, som et vigtigt element i den måde vi omgås hinanden, blev vakt ved en strømafbrydelse i København i 2003.


Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?
Udfordringen er, at langt de fleste ting, vi omgiver os med, enten tages for givet eller bliver brugt til at udtrykke ting, vi ikke nødvendigvis kan eller vil sætte ord på. At undersøge det uudtalte og det, der tages for givet, kræver, at man som forsker kan træde et skridt tilbage og fokusere på det ualmindelige i det almindelige. 

Hvad består dit arbejde i? Hvordan arbejder du?
Ud over tiden på kontoret og undervisning, foregår min dataindsamling ved langvarige ophold blandt de personer og ting, jeg undersøger. Jeg har mestendels fokuseret på beduiner i Jordan og forholdet mellem livet i ørkenen og i byerne, og den rolle kulturarv spiller. En stor del af mit arbejde handler således om at bo sammen med familier i ørkenen, spise sammen, sove sammen, rejse sammen, og igennem interviews få indsigt i dagligdagen og deres brug af visse ting.

Hvordan blev du interesseret i netop dit forskningsområde?
Jeg studerede tidligere Mellemøstens arkæologi, hvor adgangen til viden om fortiden skete gennem de ting, der blev efterladt. Dette fokus på at forstå mennesker gennem deres forhold til ting, hvad end det handler om indkøb, det de smider ud, det de værdsætter, eller det de ødelægger, greb min interesse. Min specifikke interesse i belysning, som en måde at forstå måder at omgås hinanden, blev først vakt ved en strømafbrydelse i København i 2003, hvor det blev tydeligt, hvordan stearinlys og elektrisk lys har en central rolle i socialt samvær i Danmark, selv når dagslyset egentlig er nok til, at vi kan se hinanden.

Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?
Først og fremmest vil jeg i samarbejde med de andre medlemmer søge at styrke fokus på de forhold, som yngre forskere arbejder under. Forskere og undervisere bliver i stigende grad målt og vejet, men systemet, som det ser ud i dag, måler ikke altid det, der er relevant, hvilket medfører, at forskere kan føle sig tvunget til at tilpasse sig systemet – til forskningens ulempe. Det er ligeledes langt fra tydeligt, hvorledes den type måling skaber gennemskuelighed i forhold til karriereforløb. Jeg håber gennem Det Unge Akademi at sætte fokus på nogle af disse problemstillinger og få ændret dem, der særligt rammer, eller kan friste, yngre forskere.

Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges til i dit arbejde?
Tværfaglighed starter allerede under uddannelserne, og jeg mener, at det administrative forløb for de studerende kan forbedres. Jeg fik selv et helt nyt blik på arkæologiens perspektiver, da jeg ved årtusindeskiftet læste tilvalg og meritfag uden for den arkæologiske kernefaglighed om ”IT-sociologi”, ”brugervenlighed”, og etnologisk kulturteori, hvilke sidenhen ledte mig til at skifte til antropologi. Jeg ynder i øvrigt hellere at tale om flerfaglighed, da tværfaglighed har fået et ry for at give køb på egen faglighed for at mødes på midten. Et succesrigt tværfagligt samarbejde beror på en stærk faglighed fra alle parter, og en vilje til at tale sammen.
Særligt inden for humanvidenskaberne er der en lang række spørgsmål, som bedst belyses gennem et samarbejde med andre fagligheder om en problematik. For et antropologisk studie af ting er arkæologi, geografi og filosofi oplagte samarbejdspartnere, men i stigende grad kan antropologers fokus på ting drage nytte af såvel tekniske fag, psykologi, hjerneforskning, og medicin, når vi taler introduktionen af velfærdsteknologier, klimateknologier, osv. I mit eget tilfælde - med studiet af lys - har jeg haft stort udbytte af samtale med ingeniører og arkitekter. Vi laver ikke det samme, vi kan have forskellige meninger om hvilke spørgsmål, der er interessante, men samtalen er fordrende for at nå nye indsigter og styrke analyserne.
 
Lidt om mennesket bag forskeren:
Jeg er gift med Sofie, og vi har to små børn. I det omfang der er tid, dyrker jeg udholdenhedssport og friluftsliv.

Hvor er du vokset op, og hvor bor du nu?
Jeg er vokset op i København, og bor på Amager.