Mathias Wullum Nielsen

Lektor ved Institut for Sociologi, Københavns Universitet

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Min forskning falder primært inden for videnskabssociologien, herunder spørgsmål om social stratifikation, diversitet, og karriereveje i det videnskabelige system. Jeg påbegynder i september 2020 tre nye forskningsprojekter om social stratifikation og inklusions- og eksklusionsprocesser i akademia finansieret af Carlsbergfondet og Danmarks Frie Forskningsfond. Projekterne vil bidrage med ny viden om unge forskeres karriereveje på de danske universiteter, betydningen af international mobilitet og nationale og institutionelle tilhørsforhold for fremtidige karrieremuligheder i forskning, og de voksende uligheder i det globale videnskabelige system. I mit tidligere forskningsarbejde har jeg undersøgt årsagerne til de vedvarende kønsubalancer i forskningsverdenen og kortlagt betydningen af kønsdiversitet for, hvad det er for en forskning, der bedrives i socialvidenskaberne og sundhedsvidenskaberne.

Hvad har motiveret dig til at blive forsker?

For mig har den drivende motivationsfaktor været muligheden for at kunne fordybe mig i et selvvalgt forskningsområde og i samarbejde med kolleger i ind- og udland bidrage med nye perspektiver på komplekse socialvidenskabelige problemstillinger. Herudover er ét af de største privilegier ved arbejdet som universitetsforsker, som jeg ser det, muligheden for løbende at blive udfordret på sin egen tækning og lære noget nyt, både i mødet med de studerende og i diskussionerne med fagfæller og forskere fra andre discipliner.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?

Det seneste årti har været kendetegnet ved tiltagende akademiske diskussioner om, hvordan vi skaber et mere åbent videnskabeligt system. Open Science bevægelsen har med stor succes sat spørgsmål om forskningens gennemsigtighed, reproducerbarhed, replicerbarhed og offentlige tilgængelighed højt på den akademiske dagsorden. Men ambitionen om at fremme en mere åben videnskab knytter sig også til spørgsmålet om, hvordan vi sikrer, at nye forskningsideer og opdagelser får den opmærksomhed og anerkendelse de fortjener, uanset hvem der introducerer dem, eller hvor de er udviklet.  I min forskning i de kommende år vil jeg i samarbejde med kolleger sætte fokus på netop dette spørgsmål. Blandt andet vil vi undersøge betydningen af institutionelle og landemæssige tilhørsforhold for forskeres karrieremuligheder i det videnskabelige system, og den anerkendelse der tilfalder dem blandt fagfæller. Derudover vil vi belyse hvordan køn, social baggrund, etnicitet og andre faktorer, i samspil med undersøgelsesemne og metodetilgang, påvirker Ph.d.ers karriereforløb ved de danske universiteter.

Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?

Medlemskabet giver mig en unik mulighed for at udveksle ideer og erfaringer med nogle af landets klogeste hoveder og holde fingeren på pulsen, hvad angår nye trends og tendenser i andre felter end mit eget (det sociologiske). Samtidigt håber jeg som medlem at kunne bidrage med teoretiske og empiriske indspark til den forskningspolitiske debat herhjemme, bl.a. i forhold til spørgsmål om ansvarlig forskningspraksis, open access, den øgede skævvridning i fordelingen af forskningsresurser, og den voksende andel løst ansatte på universiteterne. 

Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges i dit arbejde?

Videnskabelige gennembrud opstår ifølge den videnskabssociologiske og -historiske forskning ofte i mødet mellem forskellige discipliner og traditioner. Derfor er det vigtigt, at forskningsrådene og universiteterne aktivt understøtter udvekslingen af ideer og erfaringer på tværs af discipliner og forskningsområder, eksempelvis via tværdisciplinære finansieringsprogrammer, forskningscentre og fora for tværfaglig debat. De bedste af mine egne forskningsartikler er i høj grad et resultat af tværfaglige samarbejder, og jeg er altid nysgerrig på at lære af ideer fra andre discipliner.

Lidt om mennesket bag forskeren:

Jeg bor på Østerbro med min amerikanske hustru, Mina, og vores to drenge, Anker og Mateo, på 2 og 4 år.