Lykke Sylow

Lektor ved Biomedicinsk Institut og Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?
Jeg forsker i hvordan vores skeletmuskler, som er en åbenlys vigtig spiller i vores funktionsevne, men også er helt afgørende for reguleringen af vores stofskifte, påvirkes når vi dyrker motion, hvis vi får cancer, diabetes, eller efterhånden som vi ældes.

Hvad har motiveret dig til at blive forsker? Jeg var i en årrække volleyballspiller på eliteplan og blev fascineret af kroppens evne til at omstille sig og især musklernes evne til at forandre sig med træning. Jeg blev dog skadet og opdagede at jeg følte mig dårligt tilpas når jeg ikke kunne være fysisk aktiv. Jeg begyndte at læse om emnet og blev meget overvældet over hvor mange studier som havde bevist at motion gavner vores helbred i forhold til næsten alt lige fra diabetes til cancer til psykisk sygdom. Jeg blev til gengæld meget undervældet da jeg ville prøve at forstå hvordan motion biologisk kunne forbedre vores krop, her fandt jeg meget mangelfuld information. Det motiverede mig og gjorde mig nysgerrig på at være med til at klarlægge de underliggende mekanismer hvormed fysisk aktivitet gavner vores helbred. Jeg tror denne viden kan være brugbar i behandlingen af de mange sygdomme hvor vores skeletmusklers funktion er nedsat.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt? De fleste mennesker udvikler i løbet af livet diabetes og/eller cancer. Det er tilstande som man ikke normalt forbinder med funktionen af vores skeletmuskler. Men skeletmusklerne er faktisk et af kroppens største og vigtigste organer og musklernes funktionsevne forringes markant når man får diabetes eller cancer. Man ved at musklernes funktionsevne er en af de vigtigste faktorer for overlevelse, men man ved ikke meget om hvorfor skeletmusklernes funktion så markant er forringede i mange sygdomme. Vi prøver derfor at forstå de molekylære mekanismer som ligger til grund for dette. Inspireret af motions gavnlige effekter, prøver vi også at klarlægge hvorfor motion er så gavnligt for netop disse sygdomme. Vores håb er, at kan man forstå disse mekanismer bedre, vil man med tiden kunne udvikle behandling som påvirker de samme processer og dermed forbedre behandlingsmulighederne.

Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til? I laboratoriet kan jeg hjælpe med at optimere vores protokoller og fintune vores forsøg. Men jeg kan ikke påvirke de strukturelle og politiske forudsætninger vi bedriver forskning under. Jeg vil gerne bruge mit medlemskab af DUA til at påvirke videnskabspolitik i en retning som giver videnskaben bedre vilkår. Jeg er bekymret over om misinformation kan påvirke midlerne og tilliden til forskning negativt og ønsker at gøre noget ved dette. Derudover ser jeg frem til at møde nye spændende mennesker som brænder for deres forskning og forhåbentlig blive inspireret til nye spændende ideer og samarbejder.

Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges i dit arbejde? Som basalforsker har jeg meget at lære af klinikere, i mit tilfælde især onkologer. Jeg arbejder med molekyler og celler i laboratoriet og tværfagligheden inden for mit område vil kunne styrkes ved en bedre forståelse af hvordan de cellulære mekanismer hænger sammen med patienters oplevede virkelighed og behov.  

Lidt om mennesket bag forskeren:
J
eg er 38 år og bor i Lyngby med min 2 piger på 1 og 4 år og deres far Nis som er gymnasielære. Vi hygger os med cykelture i skoven, gerne på MTB hvis vi kan få den mindste passet. Jeg spiller også beachvolleyball, hvilket generelt er en dårlig ide i Danmark, hvor det ofte er temmelig koldt, men jeg nyder sandet og spillet med gode venner. Før jeg fik børn læste jeg også mindst en bog om ugen, det bliver der nok tid til igen en dag.