Lotte Thomsen

Lektor ved Psykologisk Institutt, Oslo Universitet

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?
Mennesket er et grundlæggende socialt væsen. Alle børn må lære at forstå - og alle må holde styr på - hvem der er venner eller fjender, ligemænd, over- eller underordnede, og hvad det betyder for, hvordan folk handler i forhold til hinanden: Hvornår man skal deles - eller ej, hvornår man skal skiftes - eller ej, og hvornår man bør følge en andens ordre - eller ej. Sådanne sociale spilleregler bliver sjældent diskuteret og fastlagt explicit i hverdagssituationer, så hvordan ved vi hvilke spilleregler, der gælder hvornår?
Mit forskningsprogram undersøger, om vi koordinerer social interaktion ved hjælp af en slags social grammatik, som består af universelle grundrelationer for fællesskab, hierarki, og lighed, der kan repræsenteres spatielt som overlappende, pyramideformede, eller flade grupper af enkeltobjekter;medfødt eller meget tidligt udviklet forståelse for og opmærksomhed på disse grundlæggende sociale relationer og hvordan man genkender dem; og et system for hvordan man skal fortolke forskellige kombinationer af forskellige slags sociale relationer (e.g., hvad forskellen er på et fællesskab mellem hierarkiske grupper og et hierarki mellem fællesskaber).
Desuden undersøger programmet, hvordan denne relationelle “Grammatik” strukturerer og motiverer social og politisk psykologiiske fænomener bredt set - hvordan basale relationelle motiver og oplevelser hænger sammen med sociale og politiske holdninger, inkl. demokratiske udfordringer som fremmedhad og sympati for terror, samt hvordan psyko- og fysiologisk sundhed hænger sammen med relationelle oplevelser.  

De store spørgsmål i livet lader sig ikke fange af enkeltdiscipliner.

 

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?
Internationalt har der været lidt af en revolution indenfor udviklingspsykologien de sidste 3-5 år, hvor en mængde nye undersøgelser har vist at babyer har komplekse og sofistikerede begreber og forventninger om sociale relationer, længe før de begynder at tale – begreber som de bruger til at forudsige interaktioner blandt tre parter, selv når der er tale om nye tegneseriefigurer, de ikke har nogen tidligere erfaring med.  Disse fund trækker selvfølgelig linjer til klassiske perspektiver som Nativism overfor Empiricism. Fx foretrækker små babyer nogle, som før har hjulpet andre, overfor dem, som har forhindret andre i at opnå deres intentionelle mål (Hamlin, Wynn, & Bloom, 2007, Nature) og de forventer, at en stor agent vinder over en lille, hvis deres mål er i konflikt med hinanden (Thomsen, Frankenhuis, Ingold-Smith, & Carey, 2011, Science).

I sagens natur er det svært at interviewe præ-verbale babyer, om hvad de mener og forstår om deres omverden.  Derfor er vi henvist til at udnytte, at spædbørn kigger længere på noget, der bryder deres forventninger ved at vise dem a) noget der støtter og b) noget der bryder deres forventninger og måle, hvornår de kigger længst; eller at observere deres adfærd (e.g. hvilken agent rækker de ud efter/foretrækker de; hvad kigger de på (eye-tracking).
Det er også svært at fange / operationalisere basale relationelle byggeklodser og motiver på tværs af kulturer. For når man beskriver dem i forskellige spørgeskemaskalaer, beskrives de i typisk én specifik situation, kulturel kontekst , og sprog, der ikke nødvendigvis kan oversættes direkte eller har den samme betydning i den kultur, man vil forsøge også at finde en basal relationel orientering i. Fx spørger et meget brugt kulturpsykolgisk mål for kollektivisme, om man ville give sit sæde til en ældre professor i bussen.  For at komme udenom dette, har vi udviklet et grafisk instrument, der afbilleder forskellige relationsskeletter ikonisk og vist, at det ses som de samme basale relationer på tværs af forskellige kulturer – spatielt overlap ses som fællesskab, en fladhed som lighed og en pyramide som et socialt hierarki. 

Vi har så vist, at folks præferencer for disse billeder af forskellige slags sociale relationer hænger sammen med en mængde social og politisk psykologiske fænomener og motiver. Jo bedre man kan lide en pyramide (social hierarki), jo mere racistisk er man fx på tværs af kulturer. Men det er svært entydigt at pege på kausale sammenhænge med survey data. Derfor går vi nu dels i gang med en panelundersøgelse, hvor vi kan kigge på effekten af relationelle præferencer over flere år, og dels laver vi også priming forsøg. Fx siger respondenter i både Norge og USA, at de ville være markant mere villige til at deltage i angreb på andre etniske grupper (government-sponsored ethnic persecution) hvis deres survey er trykt med et billede af overlap mellem forskellige farver øverst på papiret, selvom de ikke har lagt mærke til billedet, som vi ved fra andre undersøgelser fortolkes som fællesskab mellem forskellige befolkningsgrupper)

Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?
Jeg håber at lære mere om forskningsformidling og -politik, både i forhold til forskningsbetingelser men også mht. undervisning på grundskole-, gymnasie- og universitetsniveau.

Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges til i dit arbejde?
De store spørgsmål i livet lader sig ikke fange af enkeltdiscipliner.

Hvor er du vokset op, og hvor bor du nu?
Jeg er vokset op først på Østerbro og siden i Hjørring. Jeg bor nu i Oslo.

Se interview med Lotte Thomsen.