Liselotte Jauffred

Adjunkt ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Jeg er fysiker og laver eksperimentel biofysik, derfor anvender jeg de fysiske begreber og teorier på det levende. Jeg leder efter generelle egenskaber og mekanismer, som er fælles for vidt forskellige systemer.
Jeg har stor erfaring med nanopartiklers vekselvirkning med laserlys, men hvad der især optager mig i disse år, er, hvordan en celles form hænger sammen med dens funktion, og hvordan den bruges til at overlevere information. Min metode er en kombination af mikroskopi, optisk manipulation (med en fokuseret laser), billedanalyse og beregninger.
 
Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?
Hvis man f. eks. betragter den enkelte celles form-ering, så skal formen sikre, at den genetiske information bliver korrekt viderebragt, celledeling efter celledeling. Tilsvarende, for hele kolonier af celler, kan symmetribrud i én celles form skabe mønstre, der forplanter sig til hele kolonien. Dermed sker en mekanisk overførsel af information fra den enkelte celle til hele kolonien. En lignende mekanisme kan ligge til grund for højre-venstre asymmetrien i det tidlige foster. Et andet eksempel er kræftceller, der har én form, når den sidder fast i tumorvæv og en anden uformelig form, når den migrerer gennem raskt væv. På denne måde afspejler formen funktionen og samtidig bærer den information, som vi kan bruge i udviklingen af nye behandlingsmetoder.  
Men hvis forskningen af celler i en petriskål skal lære os om det tidlige fosters udvikling eller spredningen af kræft, skal den hele tiden udfordres af den biologiske og medicinske virkelighed. Vi skal derfor bryde vore hjerner med at opsætte forsøg, som sikrer, at vore mekaniske modeller er relevante.

Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?
Med det tidspres, vi er underlagt som forskere, er det svært at løfte blikket fra laboratoriebænken og anskue sin forskning fra en ny vinkel. Jeg søger derfor tværfaglig interaktion i Det Unge Akademi, for at se det brede perspektiv i mit arbejde og gøre min forskning relevant for det samfund, vi lever i.

Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges til i dit arbejde?
Jeg mener frugtbar interdisciplinær forskning opstår, når forskellige discipliner med stærk faglighed samarbejder af reelle forskningsmæssige grunde. Dette sker, når fysikere og biologer samarbejder om biofysik og desuden inkluderer andre fagområder som kemi og nanoteknologi. Jeg er derfor vant til, med stor interesse, at mødes og diskutere med andre forskere uden for mit eget ekspertiseområde og opnå indsigt i nye metoder og nye problemstillinger. Ligesom jeg gennem min egen forskning har draget nytte af andres faglighed, kan jeg se, at de nye metoder, vi har udviklet, også kan benyttes inden for f. eks. processering af solceller og kræftbehandling.

Tværfagligt samarbejde er, for mestendels, noget som opstår mellem forskere med overlappende genstandsfelter. Jeg tror dog vi kan samarbejde endnu bredere. Jeg tror vi hver især kan drage nytte af at tale med forskere inden for helt andre grene om hvilke krav og forventninger, vi har til forskningen, vores egen såvel som hinandens. Jeg mener vi som forskere skal turde stille spørgsmål til forskningen, dens grundantagelser og nødvendighed. På denne måde kan vi opnå en form for uformel og udvidet peer-review, som er meget mere bred, end hvad vi kender inden for vores eget ekspertiseområde.  Jeg formoder, det er af stor betydning for en kritisk videnskabsformidling såvel som for videnskabsteoretiske overvejelser, om hvad vi betragter som relevant og redelig forskning.
 
Lidt om mennesket bag forskeren:
Jeg er født på Frederiksberg, men opvokset på Køgeegnen i kanten af Valløs skove, hvor mine brødre og jeg lærte at trampe vore egne stier. De seneste mange år har jeg boet med mand og børn på Vesterbro (hhv. i Amsterdam) så efter arbejde står den på ladcykel, legeplads og leverpostej. Men jeg er nu stadig glad for at bevæge mig ud i den frie natur, når tiden tillader det.