Lektor, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet
Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?
Mit forskningsfelt er grammatikforståelse. Jeg undersøger hvordan mennesker forstår grammatik – både når grammatikken følger normen, og når den afviger fra det modtageren forventede (fx en uventet ordstilling eller uventet endelse).
I min aktuelle forskning i projektet ”Broken Grammar & Beyond” samarbejder jeg med hjerneforskere, andetsprogsforskere og praktikere (bl.a. sprogundervisere og Dansk Sprognævn) for at forstå hvordan afvigelser i grammatik påvirker hjernens arbejde med læsning.
Min forskning i processering af dansk grammatik kombinerer teorier og metoder fra dansk grammatikforskning med teorier og metoder fra eksperimental psykologi, kognitionsvidenskab og kognitiv neurovidenskab, bl.a. læseforsøg og hjerneskanning (fMRI).
Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?
Det spirer frem med nye spændende teknologier til at undersøge sprog. De neurovidenskabelige metoder bliver mere tilgængelige og mere præcise. Det er blevet lettere at digitalisere tekstsamlinger og lyd og anvende big data-algoritmer, og der genereres ny viden om sprog i et rasende tempo. Men der ligger en udfordring, og store perspektiver, i at koble al den nye viden og alle de nye søgemuligheder med den eksisterende, empirisk velfunderede og teoretisk forankrede viden om sprog som den etablerede sprogforskning har samlet gennem århundreder.
En særlig udfordring ved neurovidenskabelige metoder er at de hovedsageligt baserer sig på kontrollerede eksperimenter og udføres i laboratorieomgivelser. I dagligdags sprogbrug er der variation i fx ordvalg og sætningskonstruktioner, men i eksperimentelle hjerneskanninger er der ikke plads til et væld af variable. Der ligger altså en udfordring i at få naturligt forekommende sprog ind i skannerrummet. Fremadrettet er det fx væsentligt at vi forskere ikke kun undersøger forståelse af sætninger som vi selv har fundet på til lejligheden – men også af sætninger som forekommer i faktisk sprogbrug.
Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?
Jeg glæder mig til at blive inspireret af nye teorier og metoder – og til at inspirere andre med den lingvistiske forskning.
Det er en sjov udfordring at formulere svære og komplekse problemstillinger klart. Jeg forestiller mig at Det Unge Akademi kan blive et forum hvor jeg kan arbejde mere med forskningsformidling og vise hvad humanistisk forskning kan og vil.
Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges til i dit arbejde?
Som sprogforsker falder det mig helt naturligt at indgå i tværfaglige forskningssammenhænge og forskningsdiskussioner. Hvis man vil forske i sprogs opbygning, udvikling og processering, gælder det om at vide en masse om sprog, men også om at lære af akustikere, antropologer, kognitionsforskere, arkæologer, neurologer, evolutionsbiologer m.m.
Omvendt kan sprogvidenskaben inspirere og udfordre sine nabodiscipliner, fx til at samtænke naturvidenskab og humaniora.
Min sprogvidenskabelige forskning grænser op mod neurologiske, psykologiske og kognitionsvidenskabelige forskningsfelter, og udforsker nye tendenser i disse felter, fx koblingen mellem det naturalistiske og det eksperimentelle, teorier som surprisal/prediction theory og teorier om sprog som domænespecifikt eller domænegenerelt.
Lidt om mennesket bag forskeren:
Jeg er født og opvokset i Vendsyssel. På skolebiblioteket fandt jeg i 3. klasse en gammel bog af professor Johannes Brøndum-Nielsen, og cirka siden da har jeg villet være sprogforsker. Nu bor jeg på Frederiksberg med min mand, Hubert, og med store mængder garn som jeg jævnligt strikker af.