Laura Vang Rasmussen

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Jeg er geograf og undersøger, hvordan landskabsændringer i lavindkomst-lande påvirker økosystemer og menneskers levevilkår. Jeg fokuserer primært på konsekvenserne af, at der hvert år tabes 5 mio. ha skov på globalt plan, hvilket især skyldes et hastigt voksende landbrugsareal. Da skove huser næringsrige fødevarer fra både plante- og dyreriget, kan de være af afgørende betydning for forsyning af vigtige mineraler og vitaminer. Desværre overses skove ofte i strategier for fødevaresikkerhed, der typisk fokuserer ensidigt på landbrugets produktion af stadigt flere fødevarer. I min aktuelle forskning søger jeg at forstå, hvordan øget landbrugsproduktion og skovrydning i Afrika påvirker lokalbefolkningers fødevaresikkerhed og levevilkår. Min metode er først at kortlægge ændringer i landbrugsareal, skovdække og den rumlige fordeling af skov i landskabet. Denne kortlægning integrerer jeg herefter med husholdningsdata med GPS-koordinater – hvor jeg især fokuserer på data vedr. folks dyrkningsstrategier, fødevareindtag, indkomstkilder, og markedsadgang.

Hvad har motiveret dig til at blive forsker?

Det, der gjorde udslaget for mig, var mine oplevelser i forbindelse med mit speciale. Jeg arbejdede i det nordlige Mozambique, og formålet med mit projekt var at estimere, hvorvidt det var en god idé for småbønder at udskifte deres majs med en biobrændselsafgrøde – både set fra et socioøkonomisk perspektiv og et miljømæssigt perspektiv i form af, hvor meget CO₂, der kunne vindes/tabes. Det viste sig dog, at bønderne ikke udskiftede deres majs-marker med biobrændselsafgrøden, men at de derimod ryddede skovarealer. Mine analyser viste, at mens denne omlægning var positiv for bøndernes indkomst, så var den yderst problematisk set fra et CO₂-perspektiv pga. et stort tab af carbon i både jordens carbon-pulje og carbon-puljen i den overjordiske biomasse. Jeg var meget fascineret af denne komplekse problemstilling, og det, der siden har drevet mig, er, at jeg gerne vil udvikle konkrete loesningsforslag til, hvordan vi kan forbedre levevilkår for lokalbefolkninger uden at forringe økosystemer. Men udviklingen af sådanne løsningsforslag kræver, at vi kender kausale sammenhænge mellem landskabsændringer og ændringer i levevilkår og økosystemer. At identificere disse kausale sammenhænge er min primære motivation.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?

En særlig udfordring ved min forskning er, at konsekvenserne af landbrugs-ekspansion/skovrydning for fødevaresikkerhed, fattigdom, og økosystemer hidtil har været tænkt som adskilte fagområder varetaget af henholdsvis ernæringsforskere, økonomer og biologer – til trods for et åbenlyst samspil mellem disse aspekter. Jeg er meget optaget af at integrere disse fagområder, da min seneste forskning netop har vist, at 1) der eksisterer relativt få studier, som analyser konsekvenser af landbrugets produktion af stadigt flere fødevarer for både økosystemer og mennesker, og 2) for de studier som rent faktisk kigger på både økosystemer og folks levevilkår, ser vi sjældent positive konsekvenser for begge aspekter på samme tid.

Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?

Jeg er meget optaget af forskningsformidling, og da DUA yder en stor indsats på dette felt, glæder jeg mig meget til at bidrage til dette arbejde. Jeg har tidligere været engageret i en række aktiviteter med det formål at formidle min forskning til eksempelvis offentligheden, gymnasieelever og beslutningstagere. Eksempelvis er størstedelen af min forskning drevet af, at det skal være brugbart for beslutningstagere, og jeg søger at inkludere dem så tidligt som muligt i forskningsprocessen. Jeg håber, at DUA vil videreudvikle mine formidlingsevner, og at jeg samtidig kan bidrage til at sætte øget fokus på vigtigheden af forskningsformidling i Danmark.

Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges til i dit arbejde?

Jeg har de seneste 5 år boet i udlandet og været del af meget interdisciplinære forskningsmiljøer. Hvad jeg især har erfaret er, at velfungerende samarbejder på tværs af fagområder, som hidtil har været adskilte, kræver et forskningsdesign hvor 1) hvert fagområde repræsenterer en forskningskomponent, som er uundværlig for at løse den overordnede fælles problemstilling, og 2) der er stort fokus på hvorledes disse komponenter og metoder rent faktisk integreres i praksis. Hvis disse to betingelser ikke opfyldes, sker det desværre ofte, at hvert fagområde blot ender som et separat mini-projekt fremfor en del af det overordnede fælles forskningsspørgsmål. 

I forhold til min egen forskning, så er jeg meget optaget af at integrere geografi med ernæringsforskning, økonomi og biologi for at forstå effekterne af landbrugsintensivering og skovrydning på lokalbefolkningerners fødevaresikkerhed og fattigdoms-niveau. Koblingen af ernæringsforskning med disse andre fagområder er forholdsvis ny, og der er stadig en række udfordringer knyttet til det. Ikke desto mindre er denne type forskning en absolut nødvendighed for at identificere løsningsforslag til en af klodens store udfordringer: hvordan vi opnår fødevaresikkerhed og forbedret ernæring for de 800 millioner mennesker, som pt. er ramt af underernæring -  uden at det forringer klodens økosystemer.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg har altid været meget nysgerrig på at lære mere om verden rundt omkring mig, og jeg elsker at løbe, cykle, drikke stærk kaffe og spise kransekage.