Lektor Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitetscenter
Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?
I min forskning undersøger jeg forholdet mellem politik og videnskab. Mere konkret undersøger jeg i mit nuværende projekt, hvordan en europæisk samfundsvidenskabelig forskning forandrer sig i sammenhæng med en række politiske og sociale processer i Europa. Det centrale spørgsmål er, hvordan relationer mellem samfundsvidenskaberne og politiske institutioner er konfigureret, og hvordan disse relationer medskaber samfundsvidenskabelig viden. Jeg undersøger således både konkrete samfundsvidenskabelige projekters historie og de politiske og sociale strukturer, som videnskabelige selskaber, tidsskrifter og forskningspolitiske forhold, som er blevet etableret på europæisk niveau i løbet af de seneste ca. tredive år. Herigennem får vi både nye indsigter i, hvordan samfundsvidenskaberne producerer viden i nye internationale kontekster og på den baggrund bidrage til diskussioner om betingelserne for samtidig samfundsvidenskabelig vidensproduktion.
Hvad har motiveret dig til at blive forsker?
Jeg motiveres af flere ting i min forskning: Diskussionerne med tættet kolleger om, hvordan vi løser et konkret empirisk eller teoretisk problem, det møjsomlige arbejde med at etablere kontakten til informanter og indsamlingen af dokumenter for herigennem forsøge at forstå hvordan videnskab og politik er konfigureret på et Europæisk niveau. Men jeg inspireres også af gode diskussioner med studerende og oplæg fra kolleger – både om problemstillinger tæt knyttet til mit forskningsområde eller problemstillinger, jeg aldrig havde skænket en tanke.
Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?
Der er en række både teoretiske og praktiske udfordringer på mit forskningsfelt. Teoretisk trækker jeg i min forskning på indsigter og tilgange fra felter som videnskabssociologi, politisk sociologi og Europastudier. For at forstå, hvordan relationen mellem samfundsvidenskaberne og politik rekonfigureres i lyset af europæiske politiske processer, må man bringe indsigter fra forskellige discipliner sammen og samtidig bidrage de faglige diskussioner i de respektive felter. Samtidig er der en række meget praktiske udfordringer ved at undersøge processer, som går på tværs af landegrænser og institutionelle grænser. Perspektivet er dog større. For igennem grundige empiriske undersøgelser får vi mulighed for ikke kun at bidrage til at udvide vores forståelse af produktionen af samfundsvidenskabelig viden under stadigt stigende internationalt forhold, men også til diskussionerne om betingelserne for produktionen af videnskabelig viden.
Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?
Medlemskabet af Det Unge Akademi er først og fremmest en mulighed for at skabe kontakter med andre fremragende unge forskere og for at blive inspireret af deres arbejde. Men samtidig er det en vigtig ramme, hvor vi som forskere kan sætte vigtige forhold for forskning mere generelt til diskussion og bidrage både til en øget forståelse for betydningen af videnskabelig viden, men måske også en øget refleksivitet i den videnskabelige verden.
Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges til i dit arbejde
Som forsker på Roskilde Universitet er tværfaglighed i centrum i forskning og uddannelse. Mit nuværende projekt trækker på forskning fra flere forskellige felter – særligt samfundsvidenskabelige og humanistiske. Under mit ophold på Institute for Advanced Study i Princeton oplevede jeg også, hvordan diskussioner på tværs af felter og traditioner både bidrager til at nuancere forståelser og af og til skabe nye forskningsfelter.
Lidt om mennesket bag forskeren
Jeg bor på Vesterbro i København sammen med min kæreste og vores tre børn, Bjørk, Lauge og Johan. Ellers vil jeg gerne ud i verden, i fjeldet, på ski, musik i byen og klatre på klipper.