Kristine Niss

Professor mso, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet

HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Jeg er eksperimentalist og arbejder inden materialefysikken. Konkret handler min forskning om de grundvidenskabelige spørgsmål omkring glasovergangen. Spørgsmålet er hvad der sker når en væske afkøles, bliver sejt flydende og til sidst helt stiv. Det kan fx være ved dannelsen af glas, plastik, bolcher eller asfalt. Fællesnævneren er at væsken ikke stivner gennem en faseovergang ved en helt bestemt temperatur (som når is fryser) men at den i stedet langsomt bliver mere og mere stiv. Grundvidenskabeligt forstår vi den hurtige frysning, men vi forstår ikke den langsomme glasovergang. Det betyder fx at det er umuligt for os at forudsige ved hvilken temperatur et stof vil stivne, eller hvor hårdt det bliver i sin faste form.

HVAD ER DE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER PÅ DIT FELT? 

Menneskets samspil med og forståelse af materialer er helt afgørende for vores udvikling af teknologi og kultur. Dette gjaldt i vores tidlige historie, hvor vi har ladet materialerne navngive perioderne; stenalderen, bronzealderen, jernalderen. Det gælder også i dag hvor udviklingen af alt fra mobiltelefoner til havvindmøller afhænger af, at vi kan lave og forstå materialer.

Glasovergangen er et meget fundamentalt fænomen som genfindes i mange forskellige materialer - og som også kan spille en stor rolle i biologiske processer. Hvis vi kunne forstå glasovergang ville det derfor få vidtrækkende konsekvenser. Forskningen i glasovergangen har rødder tilbage i 40'erne, og på en pessimistisk dag ville jeg sige at vi ikke har gjort de store fremskridt i vores forståelse siden 60'erne. Udfordringen er helt klart at finde ud af, hvordan man kan gå nye veje så der kan komme et egentligt gennembrud.

HVAD VIL DU BRUGE DIT MEDLEMSKAB AF DET UNGE AKADEMI TIL?

Først og fremmest tror jeg at det er spændende og inspirerende at være medlem af DUA. Det er en mulighed for at få udvidet sin videnskabelige horisont og indgå i faglige diskussioner i en bredere sammenhæng end sædvanligt. Desuden er jeg interesseret i en række (universitets)politiske spørgsmål som jeg håber at kunne diskutere og formidle i DUA-sammenhæng. Det gælder fx forskeres arbejdsvilkår og betydningen af disse for universiteterne som helhed, samt den naturvidenskabelige almendannelse og dennes betydning for styrken af vores demokrati.

HVORDAN MENER DU, AT MAN KAN STYRKE TVÆRFAGLIGHEDEN – OG HVAD KAN DEN BRUGES TIL I DIT ARBEJDE? 

I dag er mængden af viden i verden desværre (eller heldigvis) så stor at det ikke er muligt at være velorienteret om alt, og langt de fleste forskere er det stik modsatte. Vi er eksperter i et lillebitte område. Specialiseringen en nødvendig forudsætningen for at have viden på et meget højt niveau, og faglighed er den mest fundamentale ingrediens i tværfaglighed. Specialisering er også en udfordring fordi virkelige problemer kræver viden fra mange forskellige fagligheder. Jeg mener løsningen på dette dilemma er at insistere på at forskelige forskere skal forstå hinanden. Ikke sådan forstået at man skal forstå de dybe tekniske detaljer, men man skal forstå hinandens præmisser, kulturer og grundlæggende metoder.

Mit eget forskningsfelt glasovergang har altid været tværvidenskabeligt og mine kollegaer er både kemikere, fysikere og materialeingeniører. Set ude fra er de fagligheder tæt beslægtet, men når man arbejder sammen er det tydeligt at vi kommer med meget forskellige faglige kulturer og værktøjskasser. Jeg mener der er en rigdom i denne forskellighed og at det er vigtigt forsat at dyrke den samtidig med at man samarbejder.

LIDT OM MENNESKET BAG FORSKEREN:

For tiden går det meste af min fritid med DUPLO-klodser og legepladser sammen med min datter. Jeg nyder som de fleste god mad i godt selskab med venner og familie. Tidligere har jeg sejlet en del, bl.a. har jeg nogle gange sejlet Sjælland Rundt på en damebesætning.

HVOR ER DU VOKSET OP, OG HVOR BOR DU NU?

Jeg er flyttet omkring hele livet. Jeg er født på Nørrebro og tilbragte det meste af folkeskoletiden på Als. Ud over det har jeg bl.a. boet i Katmandu, Århus, og Paris. Siden 1998 er Vesterbro det sted jeg har boet oftest og det er også der, jeg bor i dag