Kristian C. Lauta

Lektor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Jeg forsker i katastrofer. Min forskning handler om, hvorfor katastrofer sker, hvordan de påvirker verden, og hvordan vi kan undgå dem i fremtiden. Som jurist interesserer jeg mig særligt for, hvordan vi kan regulere katastrofale risici; og for hvordan rettigheder og ansvar fordeles før og efter katastrofer.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?
Det moderne samfund er tiltagende mere sårbart for store katastrofer. På den ene side bliver vi stadigt bedre til at forstå, forudsige og modellere naturen, men på den anden side bliver vores samfunds strukturer stadig mere komplekse. Med stigende samfundsmæssig kompleksitet følger nye fælles sårbarheder: vi bor tættere, højere og er mere afhængige af fælles infrastruktur som elektricitet, internet og vandforsyning end nogensinde før. Imens det gør vores samfund rigere og mere effektivt, øger det samtidig vores sårbarhed for sammenbrud og katastrofer. Klimaforandringer vil ydermere medføre mere ekstremt vejr – ikke kun de steder i verden, hvor man allerede kender sådanne ekstreme vejrfænomener, men potentielt også i Danmark.

Heldigvis er der stadig stigende interesse i, hvordan vi kan bruge lovgivning, som ét værktøj blandt mange, til at undgå katastrofer. Hvordan vi, før katastroferne rammer, kan blive bedre til at fordele ansvar og rettigheder, og således reducere sårbarhed overfor naturlige og teknologiske trusler.

Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?
Jeg glæder mig først og fremmest til at kunne diskutere med nogle af de dygtigste, unge forskere i Danmark, og at blive præsenteret for deres forskning. Jeg håber at kunne bidrage til at gøre DUA endnu mere udadvendt, og være med til sikre, at alle disse kloge hoveder bliver hørt, både forskningspolitisk og i den bredere samfundsdebat. 

Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges til i dit arbejde?
Når man arbejder med noget så sammensat som katastrofer, står det hurtigt klart, at katastrofer i hvert fald ikke gik på universitetet: Man kan ikke studere katastrofer uden at interessere sig for naturvidenskab, alle aspekter af samfundet, kommunikation, organisation osv. osv. Lige nu er universiteternes organisation generelt, og de karrierespor som er lagt ud for unge forskere i særlig grad, monofaglige. Her kan meget forbedres, blot ved at fjerne de nuværende barrierer for at forfølge tværfaglige karriereforløb.

Lidt om mennesket bag forskeren:
Jeg er social, ambitiøs og et uforbederligt konkurrencemenneske.
Heldigvis har jeg en stor, skøn familie til at holde mig travlt beskæftiget – og nogle skønne venner og kollegaer til at fortælle mig, hvor stort et kvaj jeg er, når jeg insisterer på at tage den årlige julequiz alvorligt.