Knud Jønsson

Adjunkt ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?
Jeg bruger DNA fra fugle til at undersøge deres slægtsskabsforhold og søger med fugle i fokus at beskrive og forklare, hvordan organismer på jorden har spredt sig, har tilpasset sig, er blevet til flere arter og hvorfor nogle arter uddør. Det gør jeg både baseret på materiale, som jeg selv indsamler i New Guinea og andre øer i Indonesien og Stillehavet og ved at bruge allerede indsamlet materiale fra museumssamlinger. For nyligt har jeg kastet mig over at sætte satellitsendere på fugle i New Guinea for at kunne følge deres bevægelsesmønstre, så min forskning bruger de nyeste teknologiske landvindinger (satellitsendere og genomsekvensering) blandet med god gammeldags naturhistorie og feltarbejde. Mit arbejde har bidraget med viden om slægtsskabsforhold for en af de største fuglegrupper i Australasien, hvilket har medført, at jeg i løbet af de seneste 10 år har kunnet præsentere et mere detaljeret billede af, hvordan diversiteten i verdens største øområde er blevet dannet over de seneste 25-30 millioner år. Denne viden kan bruges til at forstå opbygningen af diversiteten for andre organismer i andre områder på jorden.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?
Hvad hvis jorden er flad, og hvad hvis Darwin tog fejl med hensyn til, hvordan arter opstår?
Al forskning bygger på tidligere opnået viden og på bestemte antagelser, således at forskningsideer er et produkt af samtidens tanker, ideer og verdenssyn. En af de store forskningsmæssige udfordringer er at løsrive sig fra nutidens fejlagtige dogmer, men det er ikke altid let at vide hvilke antagelser, der er rigtige og hvilke, der er forkerte? Mere jordnære udfordringer er den kompetitive tilgang til forskningsmidler (en forsker bruger op til et par måneder om året på at søge forskningsmidler), job-usikkerhed i en forskningsverden baseret på ”publish or perish”, og en forskningsstruktur, der leder til, at få personer har meget (penge og magt), mens hovedparten ingenting har (kæmper for overlevelse). I nutidens forskningsverden er der yderligere en forventning om vækst, således at forskere kontinuerligt forventes at søge større bevillinger, at øge deres gruppestørrelse og at publicere flere og større artikler. Således ligner forskningsverdenen et mikrokosmos af vores eget på mange måder uholdbare samfund, hvor evig vækst tilstræbes.

Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?
I første omgang glæder jeg mig til på regulær basis at møde andre unge forskere inden for områder, som jeg ikke selv beskæftiger mig med til daglig. En slags åndelig vidensberigelse! Jeg glæder mig til at være en del af et miljø, som har fokus på nysgerrighed, viden og opdagelse og på, hvordan vi trænger længere ind under overfladen på det, vi til daglig ser og oplever. Muligheden for at opdage nye flader for at forstå den verden, vi lever i (det tværfaglige) og for at påvirke den måde, vi udforsker den på (den forskningspolitiske) er noget af det største, jeg kan forestille mig. Sekundært glæder jeg mig til at vise andre i DUA glæden ved at kunne bestemme en vibe og forklare, hvorfor bogfinken er så almindelig, mens kun 8 personer har set en rubinnattergal i Danmark!

Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges til i dit arbejde?
Meget forskning starter over en sludder ved kaffemaskinen, og det spørges om de forskellige institutter og forskningsgrupper kan blive dygtigere til at mødes, udveksle viden og samarbejde? På samme tid oplever jeg, at nogle større forskningsenheder lukker sig om sig selv i jagten på anerkendelse, hvilket arbejder imod denne tværfaglighed. I virkeligheden mener jeg, at det tværfaglige og det forskningspolitiske hænger tæt sammen. Et af hovedformålene med DUA er netop at fremme tværfagligheden, hvilket i første omgang gøres ved at sikre en bred faglig diversitet blandt medlemmerne. Vi lever i en verden, hvor naturressourcer er under massivt pres og hvor der er et øget behov for at håndtere fremtidens store udfordringer. Vigtigheden af at få forskere fra diverse områder som biologi, økonomi og antropologi til at arbejde tættere sammen, er vigtig og nødvendig både ud fra et forskningsmæssigt og et samfundsmæssigt perspektiv.

Lidt om mennesket bag forskeren:
Jeg er drevet af en fascination af naturen og dens diversitet både på et generelt og et forskningsmæssigt plan. Jeg har altid været fuglekigger og har været meget ude for at jagte nye arter og oplevelser. Det sætter mange tanker i gang, som jeg i dag har mulighed for at forfølge gennem min forskning, som søger at besvare fundamentale spørgsmål inden for biologien. Som far til to børn (5 og 10 år) er det påfaldende at blive stillet de samme naive spørgsmål, som jeg netop forsøger at besvare med min forskning: ”Hvorfor er nogle arter sjældne, mens andre er almindelige og hvorfor er der ikke emuer i Danmark?”. Det har jeg så 10 sekunder til at svare på, inden jeg bliver spurgt, om jeg er stærkere end Trojas far? Det er lettere at svare på!