Jacob Sherson

Lektor ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet


Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?
I kvantefysikken udforskes konsekvenserne af, at enkelte atomer adlyder helt andre love, end dem vi i dagligdagen oplever. I den såkaldte kvantemekanik, der blev udviklet i starten af det 20. århundrede af blandt andre Niels Bohr og Albert Einstein, er det for eksempel tilladt for atomer at være to forskellige steder på én gang, og to partikler kan påvirke hinanden instantant på tværs af universet.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?
Siden firserne har kvantefysik fokuseret på at udvikle fundamentalt nye teknologier. En af dem er kvantecomputeren, der i stedet for normale bits bruger enkelte partikler, der kan være 0 og 1 på samme tid. Eftersom selv en lille kvantecomputer ville have mere beregningskraft end alle konventionelle computere tilsammen, arbejdes der verden over intenst på at overvinde de ekstreme teknologiske udfordringer på vejen mod en fuld skala kvantecomputer. Konventionelt prøver man at opbygge kvantecomputere ved at tilføje en kvantebit ad gangen, hvilket har resulteret i en verdensrekord på ca. 12.
I mit laboratorium arbejder vi på at udvikle en stor skala kvantecomputer på én gang ved at placere enkelte atomer i en kunstig krystal af lys - ligesom æg i en æggebakke - og derefter manipulere dem enkeltvist.

 Kvantefysiker Jacob Sherson. Foto: AU, Univers
Hvordan blev du interesseret i netop dit forskningsområde?
Jeg har altid været fascineret af, hvor simpelt komplekse processer kan forekomme, når man forstår de fundamentelle mekanismer bag. Fysikken er studiet af Naturens love og er derfor en af de få videnskabelige grene, hvor det er muligt at reducere tilsyneladende komplekse systemer til et produkt af fundamentale vekselvirkninger. Det var derfor naturligt for mig at studere fysik og matematik, som ligeledes er fuld af, hvad man kan kalde reduktionel skønhed. Da jeg grundlæggende er meget praktisk anlagt, faldt valget i længden på fysik fremfor den mere abstrakte matematik. Under fysikstudiet blev jeg som så mange andre grebet af den fascinerende og til tider mystiske kvantemekanik, hvor alle dagligdagens spilleregler synes vendt på hovedet.  Helt fanget af kvantefysikken blev jeg, da jeg fik muligheden for et ph.d.-projekt, hvor jeg helt konkret i laboratoriet kunne lege med nogle af kvantefysikkens mest basale fænomener - Heisenbergs usikkerhedsrelation og entanglement. Det er virkeligt fedt at kunne arbejde videre med de koncepter, som Niels Bohr var med til at udvikle for næsten hundrede år siden. 

Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?
Livet som ung, endnu ikke fast etableret forsker, byder dagligt på fantastisk spændende udfordringer, men kan til tider også synes en anelse uoverskueligt. I Det Unge Akademi håber jeg at finde et fagligt og socialt fællesskab af unge forskere, der ikke kun bekymrer sig om at etablere deres egen faglige profil men også ønsker at tage aktiv del i at løse tidens forskningspolitiske udfordringer, så Danmark også i fremtiden vil kunne byde på stærk, international forskning. Jeg tror, at medlemmerne af Det Unge Akademi kan yde et vigtigt bidrag i kraft af deres stærke erfaring med kombinationen af forskningsuddannelse, talentpleje og forskningsstrategi.
Personligt, håber jeg derudover på, at akademiet vil være et netværk af ligesindede, hvor man kan hente inspiration til løsningen af faglige såvel som karrieremæssige udfordringer. 

Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges til i dit arbejde?
Jeg er leder af et tværfagligt center, der inddrager forskere fra fysik, datalogi og didaktik, så jeg møder dagligt både potentialet og udfordringerne ved tværfagligt samarbejde. Efter min mening er de to største udfordringer dels at forstå forskellene mellem diverse faglige miljøer dels at knytte kontakter til forskere i andre discipliner. Selvom man kan forsøge at læse artikler og Google sig til forskere, er det i dagligdagens stress en næsten uoverkommelig opgave. Her kan den længerevarende kontakt gennem akademiet være en uvurderlig hjælp. 

Lidt om mennesket bag forskeren:
Som halvt amerikaner er jeg meget interesseret i sport. Jeg har dyrket mange forskellige sportsgrene og har især en fascination for det fysiske skakspil - amerikansk fodbold. Jeg elsker også at cykle på arbejde. Det giver tid til ro og af og til også til produktiv eftertanke. På det seneste er familien begyndt at fylde mere og mere. Det er simpelthen en vidunderlig gave at opleve sine små drenges udvikling mod selvstændige individer. 

Hvor er du vokset op, og hvor bor du nu?
Som søn af et lægepar under uddannelse kommer man til at rejse land og rige rundt for kortere eller længere ophold. Den største del af min ungdom tilbragte vi dog i Vejle, hvor mit hjerte derfor stadig hører hjemme. Efter endt gymnasium stiftede jeg bekendtskab med den fantastiske universitetsby, Aarhus, hvor jeg efter forskningsophold i København og Tyskland nu har slået mere permanent rod.