Hussam Nour-Eldin

Lektor ved Institut for Plante og Miljøvidenskab, Københavns Universitet


Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?
Planter er afhængige af at kunne transportere et væld af stoffer mellem forskellige væv. Næringsstoffer og vand tages op fra jorden og sendes til bladene, som omvendt laver sukker via photosyntesen og sender ned til rødderne. Samtidigt sendes hormoner rundt for at kommunikere opfangede ændringer i omgivelserne til væv langt væk, for at disse kan igangsætte nødvendige reaktioner. F.eks. ”fortæller” rødderne bladene, hvis der opstår vandmangel, så bladene lynhurtigt kan begrænse transpirationsraten for at bevare vand i planten.
Jeg forsker I at forstå de transportprocesser, der muliggør kommunikation mellem forskellige væv. Dette søges afklaret på molekylært niveau, hvilket betyder, at vi søger at identificere og karakterisere de gener, som koder for hormon-transport-proteiner. 

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?
Vi ved, at den udbredte gåsemads modelplante har ca. 800 transportere. Af dem kender vi kun funktionen på en brøkdel. Vi opfatter derfor os selv som opdagelsesrejsende med en kæmpe opgave foran os. Hvad laver alle disse transportproteiner i planter? For at besvare dette spørgsmål søger vi at udvikle bedre og hurtigere metoder til at identificere funktionen transport-proteiner. Identifikation og karakterising af transport-proteiner vil øge vores grundvidenskabelige indsigt i en lang række vigtige biologiske processer inklusiv hormon medieret kommunikation. Derudover forventes det at frembringe nye kandidatgener for ”transport engineering” strategier til forbedring af afgrødeudbytte, næringsoptagelse og næringsværdi. 

Hvad består dit arbejde i? Hvordan arbejder du?
Paradoksalt involverer det meste af vores arbejde ikke planter. Når vi skal identificere transport-proteiner, har vi brug for at studere dem i modelorganismer, som er gode til at lave de komplicerede transport-proteiner og som tillader os at måle meget små ændringer i koncentrationen af mulige substrater på begge sider af en cellemembran. Til dette anvender vi oocyter fra den sydafrikanske sporefrø (Xenopus laevis). Disse oocyter er gigantiske celler på 1 mm i diameter. Under mikroskop injicerer vi så opløsninger af plantetransport gener ind i oocyten gennem en kanyle med en 20 µm spidsåbning og eksponerer efter 3-4 dage oocyten til relevante substrater. Vi får ofte grå hår af at oocyterne dør for tidligt og 2 ugers arbejde ryger direkte i skraldespanden. Når vi lykkeligvis identificerer et nyt transport-protein, begynder vi at arbejde med planter ved siden af oocyterne.
Dér vil vi gerne bevise, at det fundne protein er det ansvarlige for transporten i planten. Dertil er det vigtigt, at det sidder det rigtige sted (f.eks. nytter det ikke, at et identificeret protein vises at sidde i rødderne, når det skulle være ansvarligt for transport af et stof ind i bladene) samt at fjernelse af transport-proteinet fra planten giver en forventet effekt i planten, såsom at stoffet ikke længere akkumulerer i vante lokationer.

Hvordan blev du interesseret i netop dit forskningsområde?
Jeg blev interesseret allerede under mit speciale, da jeg blev involveret i jagten på transport-proteiner for de giftige glukosinolat-transportere. Disse forsvarsstoffer transporteres til og akkumulerer i rapsfrø, hvor de hæmmer næringsværdien af rapsfrøkagen til dyrefodder. Derfor er vi i EU nødt til at importere et tocifret antal ton sojabønnefrøkage for at dække vores protein behov til dyrefodder. Ved at identificere og eliminere glukosinilat-transproteiner fra raps vil vi kunne øge næringsværdien af den raps, vi gror lokalt og øge den globale protein produktion. Det lykkedes mig igennem min PhD at identificere glukosinolat-transportere og påbegynde udviklingen af sådanne rapslinier i samarbejde med Bayer CropScience.

Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?
Først og fremmest glæder jeg mig til at møde alle de andre og forstå deres forskningsfelter. Jeg ser desuden frem til at høre mere i detaljer, hvilke muligheder der kan forfølges gennem det Unge Akademi bl.a for at formidle vores forskning til almindelige borgere. Jeg håber at blive involveret i foredragsrækker og/eller artikelskrivning.

Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges til i dit arbejde?
Umiddelbart er et forum som Det unge Akademi en god start, da der herigennem skabes mulighed for udveksling af information om vores respektive forskningsfelter. Vi kan  identificere fælles problemstillinger, som gælder for forskere på tværs af fagligheder og dermed danne grobund for samarbejde.

Lidt om mennesket bag forskeren:
Mine forældre er egyptere og kom her til i starten af 1970’erne. De er begge ingeniører, og jeg voksede op med høje krav til skolearbejdet og klarede mig vidst også udmærket. Jeg har dog altid dyrket en masse fritidsinteresser (fodbold, bordtennis, badminton, tennis og squash). Jeg kan godt lide at fortælle historier og bliver derfor sjældent ked af en hård situation, da det som regel giver en god historie efterfølgende. Jeg er gift og har en lille søn. Jeg rejser til Egypten hvert år for at besøge min udvidede familie dernede. Jeg kan godt lide at grine og elsker Seinfeld og Columbo serierne. 

Hvor er du vokset op, og hvor bor du nu?
Jeg er vokset op i Birkerød. Gik i skole og gymnasium på Marie Kruses Skole i Farum. Mens jeg gik på Universitetet boede jeg på Egmont Kollegiet. Nu bor jeg i Hellerup.