Henrik Dimke

Lektor ved Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Jeg beskæftiger mig med fysiologisk grundforskning. Groft sagt sigter jeg i min forskning mod at forstå, hvordan nyren fungerer. Jeg har i min nuværende forskning specielt fokus på at forstå reguleringen af transporten af flere mineraler i nyren, herunder kalcium, magnesium og fosfat. Derudover, fokuserer min forskning på nyrens små blodkar, med henblik på at forstå deres vigtighed for at opretholde nyrefunktionen, og hvordan de påvirkes i forskellige tilstande, der giver anledning til nyresygdom.

Dette billede viser en dobbeltfarvning af to proteiner i nyrens rørsystem. Udover at man kan se nyrens struktur, viser den brune farve, der hvor en bestemt kalcium transportør bliver udtrykt, imens den sorte farve viser en vandkanal hvis lokalisation er velkendt. Denne teknik bruges ofte til at bestemme, hvor proteinerne findes i nyren og kan derved bidrage til at give et indblik i deres mulige funktion.

Nyren filtrerer kroppens blod og har dernæst evnen til at regulere, hvor mange af de filtrerede mineraler fra blodet, der skal tilbagetages til blodet. Resten udskilles i urinen. Grundet denne evne er nyren yderst vigtig for en lang række processer, ikke mindst vedligeholdelsen af mineralbalancen. Vi er interesseret i de proteiner, som driver transporten af mineralerne tilbage til blodet og vil gerne forstå, hvordan disse proteiner er reguleret. Forstyrrelser, der ændrer på mængden af disse mineraler i kroppen, er ret almindelige og kan forekomme blandt andet ved at påvirke nyrens transportproteiner. Disse forstyrrelser kan føre til en øget mineraludskillelse i urinen, hvilket bidrager kraftigt til dannelsen af nyresten, som berører en stigende del af befolkningen.En reduktion i nyrens små blodkar menes at bidrage væsentligt til fald i nyrefunktionen hos nyresyge patienter. En række sygdomme har negativ indvirkning på nyrefunktionen og kan føre til kronisk nyresygdom. Sukkersyge er en af de mest velkendte. Derfor er det vigtigt at forstå, hvordan disse kar fungerer. Meget er kendt omkring udviklingen af kronisk nyresygdom og de patologiske ændringer, som følger, men mange af de molekylære mekanismer er ikke fuldstændigt klarlagt, herunder dem i blodkarrene.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?
Det er flere udfordringer inden for mit forskningsfelt, som er værd at fremhæve, og en større del af tiden bruges derfor også på at prøve at løse disse. Nyren er et meget komplekst organ, hvor nyrens opbygning og struktur er tæt koblet til dens funktion. Det vil sige, at en ændring i et protein et sted i nyren, kan påvirke transportprocesser længere nede i nyrens rørsystem og andre organer i kroppen, som kommunikerer med nyren. Derfor kræver det en kombination af mange forskellige eksperimentelle teknikker at finde ud af, hvordan et protein reelt bidrager til f.eks. transporten af mineraler i nyren. En anden af de større udfordringer er at forene de resultater, opnået fra cellekulturer og dyremodeller, med hvordan eksempelvis mineralbalancen faktisk reguleres i den humane nyre. Dette skyldes blandt andet variationen imellem arterne, hvilket kan give en manglende indsigt i de molekylære reguleringsmekanismer i mennesket.
Det overordnede perspektiv for mit forskningsfelt er, at man potentielt kan bidrage til identifikationen af nye angrebspunkter at udvikle lægemidler imod. Dette kan gøres ved at tilegne sig en general forståelse af de mekanismer, der regulerer nyrens funktion og ændres under sygdom. Sådanne fund kan lede til identifikationen af nye proteiner eller molekylære mekanismer, der spiller centrale roller i de sygdomsfremmende processer.
 
Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?

Jeg ser det som en stor mulighed for at kunne interagere med og lære nye ting fra andre forskere, som brænder ligeså meget for deres forskningsdisciplin, som jeg gør for min. Jeg håber samtidig, at jeg med mit medlemskab i Det Unge Akademi kan bidrage til at øge forståelsen omkring vigtigheden af forskning hos befolkning, og hvorfor denne er uundværlig for både det danske samfund og Danmarks fremtid. Dette er især med henblik på at understrege betydningen af at bibeholde den ekspertise landet har opbygget over de sidste mange år. Samtidig håber jeg, at Det Unge Akademi kan medvirke til at hjælpe endnu yngre forskere bedre på vej, således at de får en forståelse for, hvilke muligheder de har, når de skal at begå sig i forskningsverdenen.

Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges til i dit arbejde?
Jeg anser mig selv som specialiseret inden for min forskningsgren, men har derudover en general interesse i mange andre videnskabelige discipliner. Efter at have deltaget i kurser med forskere fra forskellige videnskabelige felter, har jeg indset, at interaktionen med disse individer og tværfagligheden generelt, er et vigtigt moment i fremdriften af nye ideer og tilgange til forskningen. Jeg føler, dette er et vigtigt element, som vil kunne bidrage til min forskning.

Lidt om mennesket bag forskeren:
Jeg er hjemvendt til Danmark efter en periode på omkring 8 år i udlandet, hvor jeg har opholdt mig i blandt andet Holland og Canada. Uden for forskningen i laboratoriet, bruger jeg det meste af min tid sammen med min dejlige familie. Tilbageflytningen har også betydet en øget mulighed for at mødes med forældre og venner. I dagligdagen bruges tiden på en tur i træningscenteret eller en god film, når det kan nås. Min store passion er teknisk dykning, dybe vrag og især huledykning, dette kræver dog en del logistik, og det sker derfor ikke så ofte, som man kunne ønske.