Eva Rotenberg

Lektor ved DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Jeg arbejder på teorien og matematikken bag effektive beregninger på store datamængder (algoritmer), og effektive metoder til at lagre datamængder så man nemt eller hurtigt kan besvare spørgsmål om dens egenskaber (datastrukturer). 

Mit arbejde er oftest teoretisk: For hvert resultat har vi en model for datamængden og en afgrænset mængde af spørgsmål om data vi vil kunne besvare. Så beskriver vi detaljeret f.eks. nye algoritmer til at besvare denne type spørgsmål, hvorefter vi skriver stringente matematiske beviser for, at de virker både korrekt og hurtigt.

Særligt interesserer jeg mig for algoritmer for grafer og netværk. At finde metoder til at lave beregninger på store grafer/netværk, eller til at opdatere en analyse af netværket når det ændrer sig, baserer sig typisk på en dybere matematisk forståelse af egenskaber ved netværket, hvilket både er svært, sjovt, spændende og æstetisk tiltalende.


Hvad har motiveret dig til at blive forsker?

Min største motivation er nok nysgerrigheden og driften mod at lære nyt. 

Det er sjovt at tænke over algoritmiske og matematiske problemer, og måske endnu sjovere når det lykkes at løse dem. Mit fags abstrakte natur tiltaler mig, og så er der en helt særlig elegance, når en simpel idé er kimen til en løsning på et svært problem. 

En anden stor motivation er samarbejdet med fagfæller. Det er en fornøjelse at diskutere problemer og mulige løsninger i fællesskab ved en tavle.  

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?

I teoretisk algoritmik opfinder vi beregningsmetoder, der har stærke matematiske garantier for korrekthed og effektivitet. Dette arbejde giver også indsigt i strukturen på løsninger på problemer. Motivationen er, at disse forhåbentlig også i praksis minimerer ressourceforbruget for beregningen. 

En spændende udfordring i algoritmik er at bygge bro mellem teori og praksis. Dette giver anledning til interessante beregningsmodeller, der afspejler moderne computere, og ligeledes emnet dynamiske algoritmer, hvor man ønsker at opdatere sin beregning, når en datamængde ændrer sig -- uden at foretage hele beregningen forfra. Disse modeller giver anledning til, at man ser på gamle problemer med nye briller, og genbesøger selv nogle af de mest fundamentale spørgsmål. 

Et andet spændende skridt hen imod at bygge bro mellem teori og praksis er algoritmisk simplicitet; her er målet ikke at være den første til at løse et problem indenfor et givent ressourceforbrug, men også at opnå dette med en simpel algoritme, som dermed typisk er simplere, nemmere og mere robust at implementere i praksis.

Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?

Jeg glæder mig til at møde de andre medlemmer, og forhåbentlig blive gensidigt inspireret til tværfaglige samarbejder.

Det bliver også spændende at være med til at tænke over, hvordan vi skaber de bedst mulige vilkår for videnskaben i samfundet, og muligvis være med til at påvirke processer, forhold og miljøer i en bedre retning.

Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges til i dit arbejde?

Som forskere skal vi blive ved med at lytte til hinanden med et åbent sind og med samme nysgerrighed, som med hvilken vi kom til vores eget fag. Så opstår forhåbentlig muligheden for tværfaglige samarbejder til gensidig gavn, og selv hvis ikke, har vi alligevel lært noget nyt. 

Derudover er det nødvendigt at styrke kernefagligheden, da den er en forudsætning for tværfagligheden. 

Jeg håber at kunne bruge tværfagligheden som afsæt til at få indsigt i nogle spændende emner og problemer, og dermed også få en bredere kernefaglighed.


Fotograf: Hanne Kokkegaard