Elisenda Feliu

Lektor, Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet

HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Jeg er forsker i matematisk biologi.  Det betyder at jeg beskæftiger mig med matematiske modeller som bruges i biologi. Specifikt arbejder jeg med matematiske modeller inden for molekylærbiologi, systembiologi og syntetisk biologi. Jeg fokuserer på at udvikle ny matematisk teori, som kan hjælpe med at adressere nogle af de udfordringer man står overfor i molekylærbiologien. Et problem jeg har været interesseret i, er at identificere og karakterisere mulige modeller der underligger eksperimentelle data.  Mit arbejde foregår i samarbejde med andre matematikere, og med teoretiske og eksperimentelle biologer.

Min forskning støtter sig på det område af matematikken der kaldes for algebra. Algebra er traditionelt en disciplin inden for den rene matematik, men i løbet af de sidste år er den i stigende grad blevet benyttet inden for blandt andet biologi. Fx kan man bruge algebra inden for genetik til at rekonstruere fylogenetiske træer, inden for systembiologi til at fortolke data fra cryo-EM mikroskoper og til at forstå mekanismer i reaktionsnetværker (som jeg gør).  En gren af algebra beskæftiger sig med at løse systemer af polynomier, og disse optræder ofte i matematiske modellering.

HVAD ER DE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER PÅ DIT FELT? 

Den største udfordring inden for mit felt er at de matematiske spørgsmål vi ønsker svar på, er vanskelige. Modellering i molekylærbiologi handler blandt andet om at forstå hvordan molekylære koncentrationer udvikler sig over tid. Matematiske koncentrationer er positive tal. Algebra har været meget succesful i at give løsninger til systemer af polynomier over de komplekse tal, en mængde af tal som er større end de positive tal. Når vi er begrænset til de positive tal, bliver det meget mere kompliceret, og der er i øjeblikket ikke tilstrækkelig matematisk indsigt til at forstå de spørgsmål der opstår i molekylærbiologi.

Det samme problem opstår inden for andre områder hvor man interesserer sig for positive mængder. Det er derfor at udviklingen af algebraisk teori for de positive tal har vundet stor opmærksomhed blandt matematikere i de sidste år. Jeg synes at dette samspil mellem matematik og biologi er fascinerende: problemer der stammer fra biologi, er blevet studeret matematisk og har givet anledning til ny matematik. Det er ikke blot at matematik giver noget til biologi, men også omvendt, at biologi hjælper matematik med at udforske nye problemstillinger og skabe nye matematiske udfordringer.

HVAD VIL DU BRUGE DIT MEDLEMSKAB AF DET UNGE AKADEMI TIL?

Jeg har stor interesse i at lære topforskere i Danmark at kende og er nysgerrig efter at få indblik i hvad de arbejder med. Jeg håber at denne tværfaglige udveksling af viden giver anledning til nye samarbejdspartner i fagområder som jeg ikke kender i øjeblikket. Det Unge Akademi fremgår som et velfungerede og struktureret forum, hvor talentfulde unge forskere i Danmark kan indvirke på danske forskningsmiljøer, fagligt som politisk. Akademiet engagerer sig derudover i en masse aktiviteter som er rigtig spændende og meningsfulde. Jeg håber jeg kan bidrage til diskussionerne og aktiviteterne med udgangspunkt i min rolle som matematiker, kvinde og udlænding i det danske akademiske miljø. Endeligt vil jeg bruge Akademiet til at styrke og konsolidere mit eget professionelle netværk i Danmark og min tilknytning til danske forskningsmiljøer.

HVORDAN MENER DU, AT MAN KAN STYRKE TVÆRFAGLIGHEDEN – OG HVAD KAN DEN BRUGES TIL I DIT ARBEJDE? 

Den største barriere for tværfagligheden er kommunikationen mellem forskere fra forskellige forskningsområder. Jeg tror at tværfagligheden kan styrkes blandt andet med initiativer på to forskellige niveauer: inden for uddannelser og inden for de fysiske rammer.

Selv om der er stor opmærksomhed på tværfagligheden i øjeblikket, er de fleste bachelor- og kandidatuddannelser stadigvæk fokuseret på at lære specifikke fag og ikke deres forbindelse med andre videnskabelige områder. Elever i folkeskolen og gymnasiet er vant til at skifte emne og at kunne forstå de forskellige sprog man bruger til at lære historie, biologi eller matematik. Denne evne mister man ofte på universitetet, når man bliver specialiseret inden for et bestemt felt og lærer en bestemt tankegang at kende. Derfor tror jeg at tværfagligheden kunne få udbytte af et uddannelsessystem som indførte elementer fra andre fagområder, og dermed gav de studerende mulighed for at opnå en bredere forståelse af hvor deres viden kan bidrage.

En anden virkelighed som ikke hjælper tværfagligheden, er de nuværende fysiske rammer på forskningsinstitutioner, særligt på universiteter. Universiteter er ofte fagligt opdelt i flere afdelinger (fx fakulteter, institutter og grupper) som stammer fra gamle traditioner eller er til pga administrative fordele, og ikke svarer til ønsket om at styrke tværfagligheden. Man hæfter en etiket på, som påvirker hvem man snakker med dagligt og som er vores præsentationskort. Hvis man kigger rundt om i verden, kan man se at succesfule tværfagligsamarbejder ofte er en konsekvens af en aktiv indsats for at skabe fysiske kommunikationskanaler. Der er eksempler på steder hvor der bliver oprettet et fysisk (ikke virtuelt) tværfagligt institut (fx biologi, fysik og matematik), og andre steder hvor der hyres forskere fra andre forskningsområder (fx matematiker på et biologisk institut eller omvendt). Derfor tror jeg at tværfagligheden kan styrkes ved at oprette strukturer som hjælper forskere til at snakke med hinanden.

Det Unge Akademi er et initiativ som har potentiale til at skabe disse rammer, og det er en af de grunde der gør at jeg er entusiastisk over at være medlem af akademiet.

LIDT OM MENNESKET BAG FORSKEREN:

Jeg elsker at bade i havet, slappe af på stranden og at cykle langs kysten, og jeg drømmer om at bo i en lejlighed i København med havudsigt. Jeg kan godt lide at dyrke sport og det gør jeg regelmæssigt ved at danse (moderne, jazz) og svømme. Siden jeg var lille, har jeg nydt at få fortalt gode historier, og derfor bliver jeg nemt fanget af tv-serier og gode bøger som transporterer mig i en anden virkelighed for en tid.

HVOR ER DU VOKSET OP, OG HVOR BOR DU NU?

Jeg er født i Girona (Catalonien), hvor jeg boede indtil jeg flyttede til Barcelona for at læse matematik. Jeg har været på lange forskningsophold, blandt andet i England og Tyskland. Jeg flyttede til Danmark første gang i starten af 2010 for at besøge ”Bioinformatics Research Center” i Aarhus. Nu bor jeg på Østerbro i København