Eline Lorenzen

Postdoc ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet


Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?
I mit arbejde bruger jeg DNA til at forstå vilde dyrs evolution og undersøger hvilke kræfter, der har skabt - og igennem tiderne også udryddet - verdens biologiske mangfoldighed. Det er et tværdisciplinært arbejde, der fusionerer genetik med geologi, palæontologi, botanik, økologi og klima.  
Jeg har arbejdet med nulevende og uddøde pattedyr i Afrika, Euroasien og Nordamerika. Jeg er interesseret i at forstå, hvordan tidligere tiders klimaforandringer har påvirket verdens dyrearter og den stigende betydning af menneskers aktiviteter igennem de sidste 15.000 år. Arbejdet har et stort grundvidenskabeligt og anvendelsesmæssigt potentiale. En indsigt i fortiden giver os et videnskabeligt grundlag for bedre at kunne sige noget om, hvordan verdens nulevende arter vil klare sig i fremtiden under en stadig større påvirkning fra miljø og mennesker.
Jeg har sammen med en kollega etableret National Wildlife Forensics Facility på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet (www.wildlifeforensics.dk). Vores vision bag faciliteten er en ambition om at anvende vores videnskabelige ekspertise til at yde en dedikeret indsats for bevarelse af naturens biodiversitet både på lokalt og globalt plan. 

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?
Den store udfordring er at skaffe de prøver og det materiale, der skal til for at kunne besvare de store evolutionære spørgsmål, og genetiske studier kan tage lang tid og koster knapper. Vi bliver undervist i historie i skolen for at kunne forstå sammenhængen og forskellene mellem de politiske systemer, vi har rundt omkring i verden i dag. På samme måde skal vi bruge naturhistorie til at forstå vores verdens biologiske mangfoldighed - hvordan den er opstået, hvorfor der er forskelle mellem verdens regioner? Gennem mit arbejde håber jeg at kunne bidrage med naturhistorisk viden, der kan øge vores forståelse af verdens pattedyr, deres mangfoldighed og evolution. Og forhåbentligt derigennem at forøge folks interesse i at bevare de arter, vi nu engang har.

Hvad består dit arbejde i? Hvordan arbejder du?
Jeg bruger det meste af min tid foran min computer på at analysere og forstå data i en bredere naturvidenskabelig sammenhæng, og derefter at skrive resultaterne sammen til artikler. Jeg snakker også meget med mine kollegaer i ind- og udland om vores forskning. I perioder bruger jeg rigtigt meget tid i laboratoriet, når jeg skal generere genetisk data – det tager en krig. En gang imellem er jeg på feltarbejde for at indsamle prøver, men slet ikke så ofte, som jeg godt kunne tænke mig. Jeg bruger også meget tid på formidling og undervisning.

Hvordan blev du interesseret i netop dit forskningsområde?
Jeg flyttede til i Sydafrika med min familie, da jeg var otte år gammel. Mine forældre tog os ofte på safari og oplevelserne med at køre rundt på savannen og kigge på vilde dyr gjorde et kæmpe indtryk på mig. Jeg har villet være biolog lige siden. På andet år af biologistudiet hørte jeg en fantastisk inspirerende forelæsning af en professor, der arbejdede med genetik og evolutionen af de stor pattedyr på den afrikanske savanne. Jeg tænkte: Hvor er han cool, ham vil jeg gerne være når jeg bliver stor. Jeg endte med at fortsætte hans arbejde de næste ti år, først som bachelor studerende, så speciale og videre som Ph.d-studerende. Hvem ved, hvad jeg havde arbejdet med i dag, hvis jeg tilfældigvis havde pjækket fra den forelæsning – helt sikkert noget helt andet. 

Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?
Forskningsformidling er min store interesse. Som jeg har fået større viden og indsigt gennem min forskning, er jeg blevet mere og mere interesseret i at formidle den viden til andre. Jeg har et brændende ønske om bygge bro mellem forskningens til tider lidt lukkede verden og resten af samfundet. Som forskere har vi et ansvar for den viden, vi har opbygget og et ansvar for at dele den, at inspirere andre og præge offentligheden og beslutningstagerne i den rigtige retning. Et af Det Unge Akademis tre prioritetsområder er forskningsformidling – jeg glæder mig meget til at bidrage til et forum, hvor vi sammen kan samle ideer og diskutere, hvordan vi bedst kommunikerer forskning fremadrettet på tværs af vores fag og forskellige interesser.

Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges til i dit arbejde?
Det var først da jeg startede som postdoc på Center for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum, at jeg for alvor forstod vigtigheden af interdisciplinært samarbejde. Jeg har altid syntes, at geologi var ret kedeligt – det var bare noget med nogle sten. Men af at sidde side om side med geologer og geografer på GeoGenetik har jeg virkeligt fået øjnene op for betydningen af andre fag og vigtigheden af at inkorporere viden fra andre discipliner. For uden at forstå aspekter af geologi, palæontologi, botanik, økologi og klima, har jeg ikke en chance for at perspektivere mine egne data i en ordentlig evolutionær sammenhæng. Det bliver endimensionelt, den dybere sammenhæng kommer først, når man spejler sin egen forskning i andre discipliner. 

Hvor er du vokset op, og hvor bor du nu?
Jeg er født i Madrid og er vokset op i Spanien, Danmark, Sydafrika og England med en dansk far og en irsk mor. Jeg bor pt. i Californien og arbejder på University of California Berkeley. Når jeg er i København bor jeg på Islands Brygge.