Adjunkt ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?
Jeg er antropolog og i min forskning forsøger jeg at forstå, hvordan mennesker på forskellig vis forholder sig til det ukendte. Hvad gør vi, hvis vi eksempelvis bliver konfronteret med sygdom eller pludselig oplever, at noget udefrakommende tager kontrollen over vores liv? Hvordan reagerer vi i mødet med det dæmoniske, med usynlige ånder, afdøde forfædre eller det guddommelige? Jeg har arbejdet med sådanne spørgsmål i Egypten, Danmark og Papua Ny Guinea.
I min PhD undersøgte jeg, hvordan danske muslimer forholder sig til psykiske sygdomme, åndebesættelse og til den danske velfærdsstat. Ligeledes har jeg undersøgt hvordan danske muslimer, medierne og den danske stat forstår og reagerer på de processer, der ofte beskrives som radikalisering. I øjeblikket undersøger jeg, hvordan unge i Cairo oplever en religiøs vækkelse og søger forklaring på deres mystiske erfaringer i den sufistiske gren af islam.
Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?
Det er svært at analysere mødet med usynlige ånder, religiøse erfaringer og oplevelsen af psykiske sygdomme i almindelige akademiske artikler. For at studere disse fænomener baserer jeg min forskning på langvarige feltstudier og deltagerobservation. Som noget særligt bruger jeg også film som en måde at beskrive, analysere og generere ny viden om disse spørgsmål. Film kan bringe os tæt på den menneskelige erfaring på måder, der er næsten umulige i akademiske artikler. Antropologiske film giver samtidig en særlig mulighed for dialog og reflektion mellem forskere og de mennesker, der studeres, som altid er medskabere af det analytiske produkt. Da den filmiske analyse starter i det øjeblik man tænder kameraet, giver film også et unikt indblik i selve skabelsen af antropologisk viden.
Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?
Vores mulighed for at bedrive dybdegående og uafhængig forskning står i direkte relation til vores evne til at gøre forskningen synlig, forståelig og relevant for offentligheden. Jeg er optaget af, hvordan man som forsker kan bidrage til offentlige debatter på en forståelig og vedkommende måde samtidig med, at man ikke går på kompromis med nuancer og kompleksitet. Det er en svær balancegang, som jeg selv har haft tæt inde på livet gennem min deltagelse i den voldsomme og ofte følelsesbetonede debat om muslimer, islam og radikalisering i Danmark. I Det Unge Akademi håber jeg at lære noget af andres erfaringer og at medvirke til, at universiteterne bliver bedre til at sikre den nødvendige støtte til unge forskeres forskningsformidling.
Som koordinator af en kandidatlinje i visuel antropologi er jeg særligt interesseret i, hvordan man sikrer en sammenhæng mellem dybdegående forskning og forskningsbaseret undervisning af højeste kvalitet. I mit arbejde har jeg forsøgt at skabe bro mellem min forskning og undervisning ved at engagere kandidatstuderende direkte i forskningsprojekter. Med inspiration og sparring gennem det tværfaglige arbejde i Det Unge Akademi ønsker jeg at udvikle nye metoder til at få disse to dele af vores arbejde til at gå op i en højere enhed.
Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges til i dit arbejde?
De spørgsmål jeg arbejder med placerer sig i krydsfeltet mellem visuel antropologi, medicinsk antropologi, transkulturel psykiatri og islam studier. Gennem min forskning har jeg oplevet, hvordan ny viden netop opstår i spændingsfeltet mellem forskellige måder at forstå og undersøge verden. Når forskellige vidensformer bringes sammen bliver vi opmærksomme på manglerne i vores viden, og vi får mulighed for at stille spørgsmål vi ellers ikke kunne stille. Samtidig kan vi opdage kvaliteter i vores egen faglighed, og hvordan vores viden kan bidrage til andre fagligheder.
I øjeblikket er jeg i gang med et forskningsprojekt med kollegaer fra Interactive Minds Center, AU, hvor vi med gaze-tracking og mikrofænomenologi efterprøver centrale hypoteser om audiovisuel videnskommunikation. Ligeledes er jeg i gang med et bogprojekt om mediernes dagsordensættende rolle for politiske beslutningsprocesser, som redigeres i samarbejde med en jurist, en statistiker og en islamforsker. Tværfagligheden i sådanne projekter har udfordret og udviklet mine antropologiske kompetencer, og det er netop, hvad jeg ønsker at føre videre i mit engagement i Det Unge Akademi.
Lidt om mennesket bag forskeren:
Jeg er vokset op i den lille by Tvis ved Holstebro og bor nu i Aarhus med min kone og vores tre drenge, som sørger for, at jeg får lyttet til musik, set film og fodbold i et ellers travlt arbejdsliv. Derudover bruger jeg min tid på små byggeprojekter, afslapning i kolonihaven og kaffebrygning.