Casper Andersen

Adjunkt, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Jeg er idéhistoriker og forsker i videnskabernes og teknologiens nyere historie og kultur med særligt fokus på Afrika. Jeg undersøger, hvordan videnskabelige institutioner og en række nøgleteknologier som skibsteknologier, jernbaner og internettet har formet forbindelserne mellem Europa og Afrika fra kolonitidens begyndelse til i dag. Jeg har arbejdet indgående med den britiske tekniske kolonial administration og min nuværende forskning fokuserer på UNESCO, FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur. Det er en sand guldgrube for min forskning, fordi organisationen i 70 år har udgjort et centrum for de diskussioner, jeg beskæftiger mig med. Specifikt undersøger jeg, hvilken betydning UNESCO har haft for organiseringen af forskningen i en række afrikanske lande inden for områderne videnskabspolitik, ingeniørvidenskab og natur- og kulturarvsbevarelse.     

HVAD ER DE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER PÅ DIT FELT? 

Overordnet handler min forskning om, hvilke roller videnskab og teknologi kan spille i fremtidens relationer mellem et rigt, aldrende europæisk kontinent og et fattigt, dynamisk afrikansk kontinent. På godt og ondt har kontinenternes udvikling altid hængt sammen og fremtidens relationer bestemmes i høj grad af, hvordan vi forstår og tolker fortidens relationer. Det er baggrunden for, at jeg i stigende grad beskæftiger mig med historiebrug og kultur- og naturarvsproblematikker. I vores del af verden er en af udfordringerne, at vi hænger fast i forældede forestillinger om Afrika. Vi har eksempelvis manglet blik for den omfattende teknologiske innovation, der finder sted på kontinentet. Der er brug for, at ufrugtbare fordomme erstattes af robust viden, og det bidrager min forskning til. 

HVAD VIL DU BRUGE DIT MEDLEMSKAB AF DET UNGE AKADEMI TIL?

Et vigtigt indsatsområde i mit virke i Det Unge Akademi vil være at bidrage til styrkelsen af den tværfaglige forskningsformidling. Omfattende formidlingsaktiviteter har altid været en integreret del af mit virke som forsker, og akademiet giver en enestående ramme for at søsætte nye, innovative formidlingstiltag på tværs af hovedområderne. 

Forskningspolitisk har Det Unge Akademi markeret sig som en væsentlig stemme i forsvaret for den internationale orientering af forskningen, som er så afgørende på alle karrieretrin. I denne væsentlige forskningspolitiske debat har vi som yngre forskere et særligt ansvar for at gøre vores stemme gældende, blandt andet ved at fortælle vores egen historie. Jeg ønsker at være med til at sætte denne dagsorden.

Jeg har – blandt andet gennem college systemet i Oxford – oplevet værdien af et kollegialt fællesskab, der går på tværs af fagligheder. Når kemiingeniøren, historikeren, biologen, dramaturgen og økonomen mødes om det, vi er fælles om – at være forskere med meget på hjerte – så sker der noget. Jeg ser Det Unge Akademi som en platform, hvor meninger kan brydes og mødes; hvor vi som yngre forskere kan indgå i et videnskabeligt funderet fællesskab med mulighed for at påvirke samfundsdebatten i bred forstand. Det fælleskab glæder jeg mig utrolig meget til at blive en del af. 

HVORDAN MENER DU, AT MAN KAN STYRKE TVÆRFAGLIGHEDEN – OG HVAD KAN DEN BRUGES TIL I DIT ARBEJDE? 

Nøgleordene er her rammer, respekt og erkendelse.

Vi skal styrke rammerne for den tværfaglige forskning, hvilket der, så vidt jeg kan se, er en stigende villighed til. Til dagligt er jeg eksempelvis tilknyttet et relativt nystartet center for biokulturel historie, som er et samarbejde mellem humaniora og naturvidenskab på Aarhus Universitet. Det Unge Akademi er et andet eksempel på at rammerne for tværfaglighed er blevet styrket de seneste år.

Min erfaring er, at det er altafgørende at tværfagligt arbejde bygger på gensidig faglig respekt. Hvis nogle fagligheder mener de har en særlig forrang, fordi de er særligt hårde (typisk naturvidenskab) eller særligt dybe (typisk humaniora), så går der ged i den. 

Allervigtigst er erkendelsen af at tværfaglighed er en uomgængelighed, hvis forskningen skal adressere de mest presserende problemer i vores verden. I min egen baghave er jeg gruppeleder for en tværfaglig forskningsindsats omhandlende natur- og kulturarv i Afrika, hvor vi blandt andet kombinerer antropologiske, historiske og makroøkologiske fagligheder for at behandle forskningsspørgsmål om menneske-natur interaktioner – spørgsmål som ingen af os kunne besvare alene.

LIDT OM MENNESKET BAG FORSKEREN:

Ud over forskningen er mine store interesser fodbold særligt Bayern München og min ugentlige madklub, der har været en fast institution siden studentertiden. Når tiden tillader det, skriver jeg på en lille bog med arbejdstitlen Dylan and the Railroad, som handler om jernbanens betydning i Bob Dylans tekst og musik. Min familie og jeg holder desuden meget af England og rejser meget gerne dertil, når vi har mulighed for det.   

HVOR ER DU VOKSET OP, OG HVOR BOR DU NU?

Jeg er opvokset i Hedensted syd for Vejle og bor ved Aarhus med min familie