Carsten Levisen

Lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?
Jeg er lingvist og sproglig antropolog. Jeg forsker i sprogkulturer, særligt i kulturspecifikke sproglige praksisser (etnopragmatik), ords betydningsuniverser (semantik) og radikale sprogkulturelle opbrud og nyskabelser (kreolistik). Grundlæggende er jeg optaget af store spørgsmål: hvad er fælles for verdens sprogkulturer? Hvilken rolle spiller fælles ord for opretholdelsen af en fælles socialitet? Hvordan, hvornår og hvorfor opstår sprogkulturelle forandringer? Jeg arbejder både med det nær-eksotiske: danske og europæiske ord – og det fjern-eksotiske, fx kreolsprog i Stillehavsområdet.

En aften efter solnedgang sad jeg på øen Efate og talte med to stillehavsvenner. De sagde: yu traem talem wan samting lo lanwis blo yu! , prøv at sige noget på dit sprog!”. Så talte jeg jysk, mit modersmål. Det lød som ren magi i mørket. At en waetman ’hvid mand’ kunne tale andet end engelsk eller fransk overrumplede dem helt og aldeles. Bakegen! bakegen! ’sig noget mere!’, råbte de mens de hulkede af grin.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?
Den største udfordring er, at menneskers verden ændrer sig drastisk. Gamle sprogkulturer uddør med foruroligende hast. Samtidigt opstår ny diversitet i form af World Englishes, kreolsprog, urbane etnolekter, og andre nysproglige opbrud og opfindelser. Hvordan studerer vi bedst den nye diversitet, som ofte skjuler sig under engelsk, franske, spanske, eller danske ord? Gamle begreber som ”sprogfamilier” og ”sproglige stamtræer” giver efterhånden ingen mening. Vi skal tænke helt nyt.

En anden central problemstilling er, at engelsk er ved at få monopol som videnssprog og vidensskabssprog. Lingvisten Anna Wierzbicka har for nylig beskrevet denne problemstilling i bogen ”Imprisoned in English”. Hendes forskning viser, at anglificeringen skævvrider de forskningsspørgsmål, vi stiller, og at mange forskningsresultater bliver formuleret med engelsk-specifikke begreber i et vanskeligt oversætteligt framework. Jeg er meget optaget af Wierzbickas problematisering af engelsk som videnssprog og i at finde bedre sproglige løsninger for det globale videnssamfund.

Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?
Jeg vil gerne slå et slag for ”sprog” – både i samfundet og i forskningen. Sprog er ved at blive kørt ud på sidelinjen, og det bekymrer mig.

Danmark er præget af et sprogligt andedamssyndrom, hvor ”sprog” forbindes med kommaer og korrekthed og hvor ”tosprogethed” forbindes med psykiske problemer. Jeg så en avisoverskrift forleden. ”Tosprogede børn bider”, stod der. Gad vide hvilke to sprog disse børn talte, mens de bed?  

Vi har brug for ny forskningsbaseret viden om sprog, og ikke mindst nye sproglige horisonter i den offentlige debat. Mit ønske er et samfund med sprogligt højtuddannede borgere, der kan kommunikere klogt både interkulturelt og internationalt. Allerøverst på min ønskeseddel står der: Lad os styrke den globale sprogforskning i Danmark og lad os give den et klart tværfagligt tilsnit.

Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges til i dit arbejde?
Lingvistikken er en bindestregsdisciplin. Den forbinder sig til andre discipliner. Man taler fx om etnolingvistik, sociolingvistik, psykolingvistik og biolingvistik, hvor sprog tænkes sammen med hhv. kultur, samfund, kognition/perception og life sciences. Det er der god fornuft i. Jeg tror ikke på idéen om ”det rent sproglige”. At tale, at tænke, at føle, at handle, at leve – det hele hænger sammen.  Hvis vi isolerer sprog, holder det op med at være det, som det er beregnet til: noget vi skaber kulturer og samfund med, noget vi gør i fællesskab, noget vi tænker og føler sammen. Min forskning er derfor også udpræget bindestregslingvistisk.

I 2015 opholdt jeg mig en måned på Europastudier i Canberra, hvor jeg arbejdede med projektet ”European Word Reinvented”. På kontoret ved siden af mig sad Melissa Jogie, en trinidadiansk forsker fra postcolonial studies. Vi diskuterede sprog, kultur og kognition og endte med at endevende det trinidadianske kreolsprog og dets indlejrede syn på verden. Det blev til udgivelsen ”The Trinidadian Theory of Mind”. Arbejdet står for mig som et lysende eksempel på samarbejde, der voksede frem nedefra, drevet af to unge forskeres flerfaglige nysgerrighed og tværfaglige vovemod.

Lidt om mennesket bag forskeren:
Jeg er gift med Christina. Holder af australsk bush-walking, stillehavsreggae og sort dansk humor.