Bjørn Panyella Pedersen

Adjunkt, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet

HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Vi arbejder med at forstå fødevareoptag i kroppen. Vi fokuserer vores energi på at forstå kolesterol samt sukker optag, og specifikt de molekylære mekanismer der ligger bag.

Kolesterol kendes nok bedst for de negative effekter forhøjet kolesterol kan medføre. Forhøjet kolesterol er en stærk risikofaktor for hjertekarsygdomme, og der er stor fokus på lægemidler der regulerer og mindsker kolesteroloptag. Hvad færre er klar over er at kolesterol i moderate mængder er absolut essentiel for en normal og velfungerende krop. Da kolesterol er meget energikrævende at syntetisere bruger kroppen en del ressourcer på at optage kolesterol fra vores føde via tyndtarmen. Dette foregår via et membranprotein kaldet NPC1L1 som er direkte involveret i det faktiske optag over cellemembranen. Dette protein er samtidig også det molekylære bindested for lægemidler der mindsker vores kolesteroloptag fra føden.

Vi studerer NPC1L1 fra et strukturelt perspektiv. Dvs. at vi ønsker at vide hvordan NPC1L1 ser ud, og hvordan det binder til kolesterol samt til lægemidler. En sådan strukturel forståelse vil kunne åbne op for en langt mere fundamental forståelse for hvordan kroppen optager kolesterol.

Vores andet forskningsområde vedrører sukkeroptag. Kulhydrater er en fundamental energikilde samt kilde til kulstofatomer (dvs. byggesten) for vores krop. Den bedst tilgængelige kilde til energi for kroppen er sukker, primært glukose, og vi har et meget veludviklet system til at maksimere vores sukkeroptag fra føden samt regulere glukoseoptaget i forskellige væv. Vi er interesseret i at forstå de molekylære mekanismer der ligger bag sukkeroptag hen over cellemembranen. Vi fokuserer en del af vores forskning på at forstå sukkeroptag til væv med høje energikrav såsom hjernen, fostervæv samt hvide blodceller og sædceller. Vi ønsker at forstå hvordan sukkeroptag til disse væv adskiller sig fra generelt sukkeroptag ved at kigge på strukturelle forskelle mellem to membranproteiner GLUT1 og GLUT3. Disse proteiner er på overfladen meget ens, men har væsentligt funktionelle vævsspecifikke forskelle i f.eks. deres sukkertransportrater.


HVAD ER DE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER PÅ DIT FELT?

Den helt centrale udfordring for strukturel biologi er at vi ønsker at se ting der er for små til at vi kan bruge almindelige lysmikroskoper til at se dem. Vi bruger derfor meget tid på at arbejde med metoder der kan give os visuel information på anden måde. Vores primære metode er 'protein krystallografi' hvor man bruger meget kraftige røntgenstråler til at udlede den atomare struktur fra isolerede proteiner. Ud over den metodemæssige udfordring har vi også en udfordring i at isolere de proteiner vi er interesserede i. Menneskelige membranproteiner er normalt enormt sværte at isolere og arbejde med, og vi bruge mange kræfter på at opnår prøver at en tilstrækkelig kvalitet til at vi kan få brugbart data fra vores røntgenbaserede krystalliseringseksperimenter.

Perspektiverer for vores forskning er vidtrækkende. En forbedret forståelse af kolesterol- samt sukkeroptag vil bidrage til en øget forståelse at fundamentale metabolistiske processer i menneskekroppen. Ny viden vil øge vores forståelse at grundlæggende biologiske koncepter som endocytosis samt faciliteret diffusion, og fungere som en inspiration for analyse af lignede optagssystemer i kroppen. Vores resultater har potentiale til at danne grundlag for fremtidig forskning inden for lægemiddelindustrien, og for en bedre forståelse af de processer der ligger bag en række vigtige folkesygdomme såsom kardiovaskulære sygdomme, kræft, diabetes og fedme.

HVAD VIL DU BRUGE DIT MEDLEMSKAB AF DET UNGE AKADEMI TIL?

Jeg ønsker at tage aktiv del i at forme det forskningspolitiske landskab i Danmark, så vi sikrer de bedst mulige betingelser for at Danmark også i fremtiden kan ligge i toppen af international forskning. Jeg tror at et medlemskab i DUA vil bidrage til dannelsen af et netværk der vil kunne hjælpe mig med at realisere dette mål.

HVORDAN MENER DU, AT MAN KAN STYRKE TVÆRFAGLIGHEDEN – OG HVAD KAN DEN BRUGES TIL I DIT ARBEJDE?

Vores arbejde er fundamentalt meget tværdisciplinært da vi bruge metoder og indsigter fra mange naturvidenskabelige discipliner til at opnå ny biologisk viden. Tværfaglighed dækker dog over mere end et metode-fællesskab med andre discipliner. Jeg håber at kunne bruge det tværfaglige miljø på DUA til at udvide perspektiverne at min forskning, samt til at blive klogere på verden. Det er vigtigt at bevare en fundamental nysgerrighed overfor hvordan verden hænger sammen og i den kontekst er det en fantastisk mulighed at være en del af DUA hvor man kan at lade sig udfordre og inspirerer at andre videnskabelige felter.

LIDT OM MENNESKET BAG FORSKEREN:

Jeg bruger min tid udenfor for forskningen sammen med min dejlige kone, Vibeke, samt vores to vidunderlige børn, Tobias og Natalie. I det omfang som der er tid til det kan jeg godt lidt at afprøve nye spændende madopskrifter, da jeg finder at der mange paralleller mellem vores arbejde i vådlaboratoriet og madlavning.

 

HVOR ER DU VOKSET OP, OG HVOR BOR DU NU?

Jeg er vokset op i Danmark i Århus-området. Min mor er fra Barcelona, og jeg har derfor tilbragt meget tid i Spanien også under min opvækst. Jeg blev student fra Hadsten amtsgymnasium i 1998. Efter et spændende fireårigt udlandsophold i San Francisco bor jeg nu i Århus tæt på universitetet hvor jeg har min daglige gang.