Anton Autzen

Adjunkt ved Health Technology, Danmarks Tekniske Universitet

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Jeg forsker i design, syntese, og anvendelse af en klasse af syntetiske polymerer, der er karakteriserede ved, at de ikke er ensartede i deres komposition. Polymerer er store molekyler, der består af mange små enheder kaldet monomerer, men disse monomerer kan være meget forskellige, og det er sekvensen og typen af monomerer, der afgør, hvilke egenskaber en polymer har. Eksempler på dette i naturen er proteiner, som er en polymer, der består af aminosyrer, men sekvensen og typen af aminosyrer er det, der definerer hvilket protein, der er tale om og hvad det kan. Proteiner er oftest veldefinerede i komposition og sekvens, men ikke altid. En undtagelse er antistoffer, hvor elementer i de antigen-bindende domæner genereres tilfældigt og danner grundlaget for, hvordan immunsystemet kan trænes til at genkende noget helt nyt og fremmed. Ligesom immunsystemet bruger tilfældighed i naturlige polymerer, er jeg ude på at udnytte mulighederne i grænselandet mellem kontrol og tilfældighed for syntetiske polymerer. Denne forskning er meget anvendelsesorienteret, og jeg er altid på udkig efter nye anvendelsesmuligheder og komplimenterende teknikker. Mine interesser har drevet mig i retning cancerimmunologien, og de forskningsprojekter jeg søsætter i skrivende stund er i høj grad møntet på at bruge syntetiske polymerer til at dirigere immunsystemet. De seneste år har jeg udviklet en polymer, der kan opløse celler, og præsentere små skiver af cellemembranen til immunsystemet. Dette kan potentielt bruges i cancer immunterapi, og udviklingen af dette system er fokus for min nuværende forskning.

Hvad har motiveret dig til at blive forsker?

Så længe jeg kan huske har jeg været meget videbegærlig, og samtidig har jeg været drevet af en trang til at skabe. Det var dog først i mit møde med den organiske kemi, at fælden klappede for mig. Jeg finder en tilfredsstillelse i at tænke i molekylers interaktioner, der er svær for mig at beskrive. At bevæge mig i dette fagområde, var min tidlige motivation for at forske. Senere er jeg blevet motiveret af at vejlede studerende, samt udfordringen i at stable tværfaglige projekter på benene med forskere fra tilstødende felter. Det stiller min skabertrang, og jeg elsker, når ting går op i en højere enhed.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?

Siden min forskning er anvendelsesfokuseret, og jeg har specialiseret mig som en kemisk værktøjsmager, er udfordringen at regne ud hvad værktøjerne potentielt kan bruges til, og rette indsatsen derefter. Det kræver en virkelig skæv tankegang. Noget af den seneste forskning jeg har været involveret i, har resulteret i syntetiske polymerer der stabiliserer proteiner i tæt på enhver sammenhæng. Det har blandt andet resulteret i en meget hurtigt virkende insulin formulering, samt plastmaterialer, der nedbryder sig selv. Selv er jeg mest begejstret for mulighederne i at dirigere immunsystemet, og jeg forventer fremskridt inden for cancerimmunologi og vaccineteknologi, medieret af polymerer.

Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?

Videnskabsformidling og forskningspolitik er emner, der går mig meget på sinde. Det er til hele samfundets gavn, at den offentlige opfattelse af videnskab og forskningsmiljøerne er så retvisende som muligt. Jeg har et stort ønske om at deltage i debatten omkring forskningens kår i Danmark, samt påvirke hvordan forskningsmiljøer betragtes, og bruges, af politikere og medier. Det er min opfattelse, at forskning uden politisk nytteværdi eller medietække har trange kår, og der klart er en balance, der skal genfindes i forskningens grundvilkår. Jeg vil bruge mit medlemskab til at engagere mig i disse debatter, og finde måder at engagere flere unge forskere i den offentlig debat.  Derudover er Det Unge Akademi en usædvanlig interessant flok mennesker, som jeg glæder mig til at lære at kende. En af mine største glæder er gode samtaler, der tvinger mig til at omstrukturere min viden og forståelse. Jeg regner med mange af den slags samtaler i Det Unge Akademi.

Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges i dit arbejde?

Under min tid på Stanford var jeg i en tværfaglig forskningsgruppe der husede mange fagområder som materialefysik, biokemi, immunologi, kemi, og ingeniørvidenskab. Alle i gruppen var dagligt eksponeret for alle fagområder, og de tankemønstre der fulgte af at være specialiseret i de forskellige felter. I sådanne rammer tager det tid at bygge en fælles forståelse og et fælles sprog, men når det er etableret, er fordelene ikke til at tage fejl af. Tværfaglighed gør ikke alene, at man kan forfølge projekter, der er umuligt for det enkelte felt, men åbner også op for at tænke anderledes, og det giver adgang til et anderledes idérum. Det centrale for effektiv tværfaglighed har i min erfaring været hyppig, højt-specialiseret faglig eksponering. Tværfaglighed er forudsætningen for alt mit arbejde, da det spænder flere fagområder, og for mig gør det også, at det bliver ved med at være sjovt at forske.

Lidt om mennesket bag forskeren:

Jeg er født i Australien, men opvokset i Danmark med engelsktalende søskende. Jeg er netop vendt hjem til Danmark efter 4 år i Californien, og det hele kombineret betyder, at mit engelske sprogbrug er blevet et gedemarked i forhold til dialekter og accenter, som jeg har opgivet at få styr på. Nu bor jeg i Søborg med min kone, Henriette, der ligeledes er forsker, og vores lille dreng, Axel. Vi er glade for at lave mad, og bruger gerne lang tid i køkkenet. Jeg tømmer hovedet ved at løbe, men jeg har en uhyggelig dårlig stedsans, så jeg har det med at fare vild og løbe for langt. Til mit forsvar prøver jeg heller ikke rigtig at finde vej.


Hvad har motiveret dig til at blive forsker?

Så længe jeg kan huske har jeg været meget videbegærlig, og samtidig har jeg været drevet af en trang til at skabe. Det var dog først i mit møde med den organiske kemi, at fælden klappede for mig. Jeg finder en tilfredsstillelse i at tænke i molekylers interaktioner, der er svær for mig at beskrive. At bevæge mig i dette fagområde, var min tidlige motivation for at forske. Senere er jeg blevet motiveret af at vejlede studerende, samt udfordringen i at stable tværfaglige projekter på benene med forskere fra tilstødende felter. Det stiller min skabertrang, og jeg elsker, når ting går op i en højere enhed.