Anne Katrine de Hemmer Gudme

Professor mso. ved Afdeling for Bibelsk Eksegese, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Mit forskningsfelt er religionshistorie, nærmere bestemt religion og ritualer i middelhavsområdet i det første årtusinde f.v.t., og min indgang til religionshistorien er oftest Det Gamle Testamente, som jeg har specialiseret mig i. Det Gamle Testamente blev skrevet på hebraisk i Palæstina for ca. 2500 år siden, og de gammeltestamentlige tekster er solidt forankret i den nærorientalske oldtidskultur.

Jeg er særligt interesseret i religiøse ritualer og i ritualiserede sociale praksisser, såsom måltider og gæstfrihed, og jeg forsøger at afdække de værdier, hierarkier og verdensbilleder, som teksterne indeholder. Det gør jeg ved at sammenligne dem med andre nærorientalske tekster fra samme periode, men også ved at inddrage oplysninger fra arkæologi og historie og ved at anvende metoder udviklet inden for litteraturvidenskab, sociologi, antropologi m.m. Da jeg er særligt interesseret i ritualer, arbejder jeg ofte med at tilpasse moderne ritualteori, der er baseret på feltarbejde og iagttagelser af udførte ritualer, så den egner sig til at belyse ritualtekster fra oldtiden.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?
En af de helt store udfordringer ved fortolkningen af Det Gamle Testamente er, at de tekster vi arbejder med stadig er en del af eksisterende religioners hellige tekster. Det Gamle Testamente er ikke kun historiske dokumenter, men brugstekster, der indgår i religiøse ritualer, og som til stadighed bliver udlagt og fortolket af de troende. Af og til opstår der slagsmål på den baggrund, f.eks. om Bibelens værdi som historisk kilde. Bibelforskningen begyndte som en religiøs disciplin, og i den moderne sekulære og religionsvidenskabelige bibelforskning er det helt nødvendigt, at vi er parat til at gentænke og udfordre den tidligere forsknings af og til konfessionelt betingede antagelser og dogmer.

På den anden side er det en gave i forhold til forskningsformidling, at de fleste mennesker går og bærer på lidt bibelkundskab – alle har hørt om Adam og Eva – og det skaber et rigtig godt udgangspunkt for at fortælle mere.

Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?
Det Unge Akademi har skabt et enestående og dynamisk forum for tværfaglig udveksling og samarbejde, og det glæder jeg mig til at være en del af og bidrage til.
Jeg har altid været meget optaget af forskningsformidling, og jeg vil især bruge mit medlemskab af Det Unge Akademi til at arbejde med at skabe viden om den forskning, der foregår på de danske universiteter.
Forskningsformidling er vigtig, fordi viden er til for at blive delt, og fordi det sande videnssamfund er et fællesskab, hvor ideer og opdagelser kan bruges og deles af alle. Forskningsverdenen er uundgåeligt elitær, fordi det netop er de bedste inden for hvert fag, der arbejder på at blive endnu klogere, men forskning er også en kollektiv forpligtelse og et fælles gode, fordi forskningens erkendelser og landvindinger konstant udvikler verden og vores evne til at forstå og leve i verden. Det er godt nok svært at sige, at man arbejder på at skabe en bedre verden uden at grine eller rulle med øjnene, men jeg tror faktisk på, at forskningsformidling er med til at skabe en bedre verden, fordi den styrker og udvider vores fælles viden, og understreger viden og erkendelse som grundlæggende værdier i et frit, oplyst og retfærdigt samfund.

Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges til i dit arbejde?

Det er min erfaring, at tværfagligheden kommer af sig selv, hvis man fører folk sammen. Når en gruppe forskere fra forskellige fagområder først begynder at tale sammen, er det tværfaglige samarbejde allerede i gang, og så gælder det bare om ikke at lade det blive ved snakken.
Mit arbejde med Det Gamle Testamente er nødvendigvis – og heldigvis - tværfagligt, fordi bibelforskningen i arbejdet med oversættelse og fortolkning af de bibelske tekster benytter sig af filologi, litteraturvidenskab, arkæologi, historie og kultur-/samfundsvidenskab m.m. I de seneste år har religionsforskningen også fået et naturvidenskabeligt tvist på grund af den store interesse for kognitionsvidenskabelige og evolutionære religionsteorier.
 
Lidt om mennesket bag forskeren:
Jeg er født og opvokset i Grenå på Djursland, og jeg bor på Frederiksberg sammen med min mand, Rasmus. Jeg har boet i Israel, USA, Tyskland, England og Finland i forbindelse med mit arbejde, og så har Rasmus og jeg rejst meget i Mellemøsten. Jeg elsker at læse virkelig dårlige bøger, især historiske romaner om Tudor-tidens England og vampyrromaner.