Lektor ved Institut for Bioteknologi og Biomedicin ved Danmarks Tekniske Universitet.
Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?
Jeg arbejder med bioteknologisk udvikling af antistoffer til brug som terapeutika og til diagnostik inden for negligerede tropesygdomme og smitsomme sygdomme, særligt med et fokus på at neutralisere og identificere toksiner fra giftige dyr og bakterier. Inden for det teknologiske arbejder jeg målrettet med at udvikle nye typer af ”intelligente” antistoffer, som har særlige bindingsegenskaber. En af disse typer antistoffer er de bredt krydsreaktive, som kan bruges til at neutralisere flere ting på én gang. En anden type af disse antistoffer har egenskaber, der gør, at de kan bruges i uhørt lave doser. En sidste type af disse antistoffer er uhørt selektive og kan bruges til at skelne mellem tæt-på-identiske toksiner fra nært beslægtede arter, hvilket fx kan bruges til at diagnosticere slangebid. Sidst men ikke mindst arbejder jeg med at lave kontrollerede blandinger af antistoffer, der kan bruges til bredspektret neutralisering af toksiner, samt alternative antistofformater, der kan produceres i storskala til uhørt lave omkostninger.
Ved siden af min antistofforskning arbejder jeg også med gift- og toksinanalyser samt genomanalyser af dyr – særligt i evolutionær sammenhæng.
Hvad har motiveret dig til at blive forsker?
Jeg blev motiveret til at blive forsker, fordi jeg elsker at bruge videnskab til at løse problemer, og fordi jeg som forsker også kan vælge hvilke problemer, jeg gerne vil arbejde med. Generelt går jeg op i, at min forskning enten skaber nye løsninger eller viden, som kan bruges til at forbedre leveforhold for menneskeheden. At det blev inden for naturvidenskab og bioteknologi, at jeg blev forsker, skyldes nok, at jeg, siden jeg var helt lille, har interesseret mig for naturen og været lidt af en ingeniørtype.
Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?
De primære forskningsmæssige udfordringer inden for mit felt er, at det kan være meget svært at skaffe tilstrækkelige forsknings- og udviklingsmidler til negligerede tropesygdomme – netop fordi de er negligerede. Det kan således være svært at få den viden og de løsninger, vi genererer i laboratoriet, ud i den rigtige verden for at gøre gavn.
Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?
Da jeg ved siden af min forskningsmæssige karriere har været med til at stifte flere biotekselskaber, håber jeg på, at bruge mit medlemskab af Det Unge Akademi til at bidrage med indsigt i og holdninger til samspillet mellem forskning, innovation og entreprenørskab, som er emner, der har haft stort politisk fokus de seneste år. Jeg håber også på at bidrage til akademiets populærvidenskabelige formidlingsarbejde, hvor jeg håber, at min erfaring som hyppig populærvidenskabelig skribent og -taler kan komme i spil.
Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges til i dit arbejde?
Jeg tror, at tværfaglighed kan styrkes ved at understøtte menneskers nysgerrighed gennem både inspiration og initiativer, der sammensætter mennesker med forskellige baggrunde fra forskellige (forsknings)felter. Helt lavpraktisk tror jeg også, at det kan styrke tværfagligheden at placere forskellige mennesker i fysisk gode og tætte rammer, så man ikke kan undgå at lære hinanden at kende og få indblik i hinandens arbejde. Derudover tror jeg på, at tværfaglighed til tider kan styrkes ved, at forskere tvinger sig selv til at bruge mere tid uden for deres egen universitetsafdeling, fx på samarbejder med industrien, helt andre forskningsgrupper på tværs af fagområder eller via udveksling til institutioner i andre lande.
Lidt om mennesket bag forskeren:
Ved siden af min videnskabelige karriere bruger jeg en del af min fritid på bioteknologisk entreprenørskab og havde i udgangen af 2018 været med til at starte seks biotekselskaber. Jeg ser dette som lidt af en hobby, da jeg nok er meget ingeniørmæssigt anlagt og elsker at være med til at skabe noget, der kan have værdi for andre – både i form af teknologiske løsninger og produkter, men også helt konkret i skabelsen af meningsfulde arbejdspladser for andre. En stor del af resten af min fritid bruger jeg på at rejse – særligt til så eksotiske steder som muligt – da jeg er meget interesseret i diversitet i både natur og kultur. Jeg forsøger altid at komme ud at vandre (gerne i flere dage) i bjerge og regnskove, og så siger jeg ikke nej til en tur på ski, hesteryg, i kano eller en omgang river rafting. Jeg ville gerne påstå, at jeg ofte var ude at fiske, men støvet på mit fiskegrej fortæller mig, at dette ville være usømmelig omgang med sandheden.