Andreas Bandak

Adjunkt ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Min forskning fokuserer på kristendom som en levet religion. Særligt har jeg været optaget af kristendom på steder, hvor den ikke er en majoritetsreligion, men hvor den har måttet se sig placeret i en anderledes og mindre dominant position. Jeg har undersøgt, hvordan personer i det levede liv bliver anset som helgener og forlenet med autoritet i krydsfeltet mellem populær og ortodoks religion. Jeg er specialiseret i etnografiske studier af kristendom, hvor jeg især har fokuseret på de måder, hvorpå religiøs praksis udfolder sig i den ellers relativt sekulære stat i Syrien før krigen.

 

Relateret til dette fokus på kristendom har jeg også beskæftiget mig med den nye situation efter de arabiske opstande fra 2010 og frem. Her har jeg i Libanon blandt syriske flygtninge med kristen baggrund undersøgt, hvordan religiøse praksisser såsom bøn bliver et redskab til adressere en afmagt, mange ellers er prisgivet. Bøn kan fx ses som en prisme for bredere anliggender og bekymringer i en region præget af radikal omkalfatring. Teoretisk har jeg været optaget af at udforske eksemplets magt ud fra spørgsmål så som: Hvordan bruges eksempler til at understøtte bredere påstande? Hvad vil det sige at følge et eksempel? Hvad er et godt eksempel? Eller for den sags skyld, hvad er et dårligt? Det interessante ved eksempler er, at deres status både debatteres akademisk, men så sandelig også er et lokalt anliggende.


Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?
I de senere år er der inden for især antropologi opblomstret et fokus på moral og etik, men her er eksemplet som kategori stadig underbelyst. Eksemplets magt har forbigået en særskilt kulturteoretisk opmærksomhed, hvorfor jeg har været optaget af at arbejde med, hvad både filosofi, politisk teori og teologi har at tilbyde den etnografiske udforskning, og hvad denne dernæst vil kunne bidrage med til denne tværvidenskabelige samtale. Eksemplets status er videnskabelig set interessant, da det aldrig er nok til at danne en egentlig teori, men omvendt fordrer det ofte en form for epistemologisk stillingtagen. I mit arbejde har jeg derfor argumenteret for, at eksempler mere end at stabilisere en særlig måde at se ting på, sætter verden i bevægelse. Det er netop denne bevægelse, som jeg i mit arbejde har været optaget af ved tematisk at fokusere på bønner, ikoner, prædikener, livshistorier, spørgsmål om bevis og tegn, pilgrimsfærd og nye religiøse filmproduktioner. Alle disse fænomener åbner muligheder for at reflektere over, dels hvordan en lokal verden skaber bestemte strukturer for det eksemplariske, og dels hvordan vi også akademisk bruger eksempler og modeller i skabelsen af vores analyser.

Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?
Jeg anser Det Unge Akademi som et meget vigtigt forum for at påvirke ikke kun den politiske proces, men også at sprede kendskabet til, hvor megen god forskning, der bedrives i en dansk kontekst. Ud over det forskningspolitiske vil jeg derfor gerne bidrage med at diskutere, hvordan forskningsformidlingen kan bruges i disse år. Hvordan kan man vende retningen fra at gå fra forskning til faktura til at blive en optagethed af at gå fra faktura til forskning? Her tænker jeg på behovet for stærke formidlingsstrategier, der viser den megen gode forskning i praksis med fokus på, hvor forskning har flyttet noget, både hvor vores forståelse af verden er blevet dybere, og hvor vores kunnen og viden er blevet i stand til at løse teknologiske, politiske, sociale, sundhedsmæssige eller mere praktiske problemer, der ikke før kunne løses. Jeg mener her, at det er centralt at sætte positive eksempler op til refleksion og efterfølgelse.

Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges til i dit arbejde?
Inden for min tematik ser jeg et stærkt behov for tværvidenskabelig forskning og samarbejde. Jeg har her været optaget af det analytiske arbejde og den analytiske proces, og hvordan den kan formidles til studerende såvel som kolleger. Det er med andre ord påkrævet, at den analytiske proces ikke gøres unødigt obskur, men at processen åbnes, så en analytisk og akademisk tilgang til verden kan blive flere til del. Her er en central indsigt på humaniora og en del af socialvidenskaberne, at viden er situeret og bliver til i spillet med og mod vores egne forforståelser. Vi har behov for at forstå verden, men på måder, som ikke blot er skemalagte ud fra, hvad vi i forvejen er fast besluttede på at vide noget om for at opnå bestemte mål. ’Nyttig’ viden kan ikke reduceres til blot at være det, der kan måles og vejes, men må også være det, der på alle mulige andre måder skaber værdi. Derfor er det vigtigt, at vi inden for akademiet udøver et modigt pres tilbage imod dagens fremherskende økonomisme, og at forskningen tør gå op mod og se nærmere på forforståelserne for derved at bryde egentligt nyt land.
 
Lidt om mennesket bag forskeren:
Jeg er gift og har tre børn, der holder mig beskæftiget med forskellige gode aktiviteter spændende fra musik over svømning til fodbold. Udover forskningen så slapper jeg også af med at bage og prøve forskellige ting af i køkkenet – det ofte hurtigere resultat med det sidste kan være ganske rart.