Anders Engberg-Pedersen

Lektor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet

HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Jeg er lektor i Litteraturvidenskab på SDU og forsker bredt i litteratur- og kulturhistorie fra ca. 1750 til i dag. Mit primære forskningsområde er krig – nærmere, forholdet mellem krig, epistemologi og æstetik. Min tilgang er styret af det ret store og amorfe forskningsfelt, der har udviklet sig i Tyskland i løbet af de seneste ti års tid, nemlig Wissensgeschichte eller videnshistorie. Den litterære gren af feltet undersøger, hvordan litteraturen er viklet ind i og forholder sig til en række omgivende vidensfelter, og omvendt, hvordan enhver vidensproduktion er bundet op på æstetiske former. Mit bidrag er at undersøge krigens plads i en sådan videnshistorie. For nylig udgav jeg en bog om tilfældets rolle i Napoleonskrigene, og lige nu undersøger jeg samarbejdet mellem kulturindustrien, militærinstitutioner og den universitære forskningsverden – et samarbejde, som har placeret æstetik og fiktion i centrum af moderne krigsførelse. Derudover er jeg interesseret i kartografi og i takt-begrebets besynderlige historie.

 

HVAD ER DE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER PÅ DIT FELT?

Det synes at være i krigens natur, at den involverer og griber ind i stort set alle områder af den menneskelige erfaring såsom politik, etik, teknologi, jura og æstetik. Hvor nogle af disse områder bygger på en lang tradition, er det først i de senere år, at krigens litteratur- og kulturhistorie for alvor har udviklet sig til et større, sammenhængende felt. En af de vigtige opgaver er at få synliggjort det humanistiske bidrag til vores forståelse af krigen og samtidig at få de forskellige forskningsfelter til at tale mere med hinanden.

 

HVAD VIL DU BRUGE DIT MEDLEMSKAB AF DET UNGE AKADEMI TIL?

I først omgang glæder jeg mig til at møde interessante mennesker fra andre felter og forskningsmiljøer. Da jeg skrev min ph.d. på Harvard i Boston og på Humboldt i Berlin havde jeg en del med fx filosoffer, videnskabshistorikere og kemikere at gøre. Det affødte mange interessante diskussioner, ofte over en øl på en bar, og gav både inspiration til mit eget arbejde og et nyt, ydre blik på mit felt. Forhåbentlig kan vi etablere nogle flere samarbejder på tværs via akademiet. I de senere år er jeg også blevet mere forskningspolitisk interesseret. Da jeg vendte tilbage fra udlandet, slog det mig, at et meget stort antal danske universitetsstuderende ikke kan skrive på et acceptabelt niveau. Det er ikke nødvendigvis deres skyld, for der er blandt andet forskellige strukturelle problemer i universiteternes måde at indrette sig på, der bidrager til miseren. Det vil jeg gøre en indsats for at ændre. Endelig er jeg som mangeårig udlandsdansker noget forundret over den udbredte og temmelig bizarre humaniora-bashing, der har fundet sted i Danmark i de senere år. Det har jeg ikke oplevet noget andet sted i verden. Det Unge Akademi er en god platform til at få synliggjort humanioras enorme betydning for os alle.

 

HVORDAN MENER DU, AT MAN KAN STYRKE TVÆRFAGLIGHEDEN – OG HVAD KAN DEN BRUGES TIL I DIT ARBEJDE? 

Vi skal have flere espressomaskiner. It all happens in the coffee break, som man plejer at sige på konferencer. Jo flere muligheder der er for at mødes på både formelle og uformelle måder med folk, man ikke troede, man havde noget til fælles med, desto flere chancer for at udvikle originale forskningsprojekter. De mest spændende og banebrydende ideer opstår ofte i grænseområderne mellem etablerede vidensfelter, men de kommer ikke af sig selv. Så en god og velplaceret espressomaskine burde betragtes som en glimrende forskningsinvestering. På den anden side kan tværfagligt arbejde også være vanskeligt og frustrerende, og tværfaglighed skal helst ikke blive et mål i sig selv. Men da mit eget arbejde beskæftiger sig med et fænomen, der ikke lader sig indhegne af faggrænser, giver det ikke mening at holde et for snævert fokus.

                     

LIDT OM MENNESKET BAG FORSKEREN:

Jeg er et meget dovent menneske. Min redning er, at lige så snart jeg bliver fanget af noget, er det næsten umuligt at hive mig tilbage til den virkelige verden. Jeg arbejder stadig på overgangen. Min største drøm er at transplantere den legendariske kunstnerbadmintonklub i Berlin til Danmark.

 

HVOR ER DU VOKSET OP, OG HVOR BOR DU NU?

Jeg er født i Odense, vokset op i Roskilde og bor nu på Frederiksberg sammen med min kone, Kristine Bøggild Johannsen, der er museumsinspektør på Thorvaldsens Museum, og vores søn Benjamin på to et halvt.