Ala Trusina

Postdoc. ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet


Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?
Allerede tidligt i livets historie har den levende celle skulle forholde sig til ændringer i omgivelserne. Ændringer, som indimellem kunne være et hurtigt skift til meget hårde betingelser. Disse betingelser bliver bestemt ved temperatur, oxygen-niveau, UV-stråling, osmotisk tryk, tilgang til essentielle metabolitter. Ændringer i enhver af disse betingelser vil give stress, og den levende celle har udviklet et repertoire af vekselvirkende proteiner, der kan måle dette og justere cellens kemi, så det indre af cellen fungerer i så nær optimale betingelser som muligt.
Formålet med min forskning er at undersøge respons-netværk med en kombination af teoretisk modellering og eksperimentelle målinger. Det er et projekt, hvor vi kombinerer en fysisk tilgang til analyse og modellering af dynamiske systemer med ”real-time”-målinger af stress-induceret dynamik af gen-expression i levende celler.
Det er forskning på grænsen mellem systembiologi og komplekse systemers fysik, hvor vi ønsker at forstå fællestræk ved stress-systemerne, der dirigerer ”heat shock”, ”unfolded protein response”, proteasome-stress fra amyloid-aggregering, jernmangel og oxidativt stress.
Det overordnede mål er at forstå, i hvor høj grad cellulært stress er skadeligt udelukkende som et transient fænomen, og dermed ikke i sig selv vil være skadelig hvis stress-tilstanden holdes konstant.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver på dit felt?
De fleste fænomener i fysik er beskrevet af fysiske love, som f.eks. Newtons love. Det er bestemte - ofte simple - matematiske udtryk, som alligevel kan beskrive meget kompleks adfærd. Spørgsmålet er, om en tilsvarende angrebsvinkel er mulig i biologiens verden. Biologiske organismer er meget forskelligartede, og med den teknologiske udvikling opnår vi en mere og mere deltaljeret information om hver enkelt organisme. Kan det tænkes, at denne enorme mængde af information kunne beskrives ved simple matematiske regler?
Det er min overbevisning, at denne angrebsvinkel ikke kun er mulig, men også nødvendig, hvis vi ønsker at forstå levende organismer.

Hvordan blev du interesseret i netop dit forskningsområde?
Jeg blev fascineret af, hvordan simple matematiske regler kan beskrive meget komplekse strukturer og processer.

Hvad vil du bruge dit medlemskab af Det Unge Akademi til?
Forskere bliver til stadighed mere og mere specialiserede, og det er ofte svært at følge med i udviklingen, selv inden for ens eget felt. Det ser jeg egentlig som en naturlig udvikling på samme måde, som den industrielle specialisering var en nødvendig del af samfundets udvikling.
Jeg ser specialisering og diversitet som en styrke, men kun hvis det suppleres med kommunikation og gensidig inspiration på tværs af snævre faglige grænser.
Jeg anser Det Unge Akademi som det perfekte sted, hvor dette sammenspil kan blomstre.

Hvordan mener du, at man kan styrke tværfagligheden – og hvad kan den bruges til i dit arbejde?
Langt de fleste af min forskningsprojekter er af tværvidenskabelig karakter. Jeg samarbejder med molekylærbiologer, bakteriologer og forskere i medicinens verden.
Det er ofte en stor udfordring at finde et fælles sprog i starten af sådanne projekter, men det er min erfaring, at nysgerrighed og kommunikation er den bedste måde at danne broer mellem forskellige discipliner. 

Lidt om mennesket bag forskeren:
På engelsk vil jeg sige: “I am a nature person, spend most of my vacation hiking in the mountains.”
Jeg holder meget af natur, i særdeleshed af at vandre i fjeldet, når der tid til det. 

Hvor er du vokset op, og hvor bor du nu?
Nu bor jeg i Danmark og har boet her i fire år.
Jeg er vokset op i Moldavien, men flyttede til Umeå i Sverige i år 2000, hvor jeg startede med at udforske fysik af komplekse systemer og netværk.
Efter min ph.d. i 2005 tog jeg til San Francisco, hvor jeg som postdoc. udviklede en stor interesse i levende organismers fysik.