Rubina Raja bag nyt center of excellence

Rubina Raja skal stå i spidsen for et nyt grundforsknings-center. Hendes ansøgning var en af de 12 blandt 186, som klarede sig igennem det stærke ansøgerfelt og dermed bliver Center for Urban Network Evolutions en realitet.
Center for Urban Network Evolutions skal bl.a. undersøge, hvordan bysamfund over en lang tidsperiode og en bred geografisk spredning organiserede sig, og hvordan de netværkede med hinanden.

Grundforskningsfonden har valgt at støtte forskningsprojektet med op til 65 millioner kroner over den næste årrække og det er i følge Grundforskningsfonden hensigten, at de nye centre skal bidrage væsentligt til vækst og velfærd i Danmark med originale og innovative tilgange til en bred vifte af vigtige forskningsspørgsmål.

Læs mere på Aarhus Universitets hjemmeside og på Grundforskningsfondens hjemmeside.