Det Unge Akademi uddeler igen i år prisen for årets danske forskningsmiljø. Som juniorforskere kan I indstille jeres forskningsmiljø til prisen for Årets Forskningsmiljø 2023 og vinde anerkendelsen samt 10.000 kr. til et fagligt eller socialt arrangement.
Gode forskningsmiljøer gør forskningen bedre. I Det Unge Akademi ved vi, hvor vigtigt det er for unge forskeres talentudvikling at indgå i gode forskningsfællesskaber. Derfor har vi indstiftet en pris, der anerkender forskningsmiljøets betydning for den enkelte forskers arbejde, præstationer og velvære, og anerkender deltagernes bidrag til fællesskabet. Vores mål er at starte en samtale om de kvaliteter, der kendetegner et godt forskningsmiljø.
I kan indstille jeres forskningsmiljø til prisen Årets Forskningsmiljø 2023. Prisen er 10.000 kr. til at understøtte et fagligt eller socialt arrangement i jeres forskningsmiljø. Prisen for Årets Forskningsmiljø blev uddelt for første gang i 2022 og gik til forskningsgruppen NERDS (NEtwoRks, Data, and Society) fra IT-Universitetet.
DOWNLOAD HELE OPSLAGET HER.
Ansøgningsfristen er 15. marts 2023. Prisen uddeles i juni 2023.
INDSTILLINGEN INDSENDES VED AT UDFYLDE DENNE FORMULAR.
Spørgsmål kan sendes til: mh@videnskabernesselskab.dk