Den Ideelle forskningsbevilling

Forskere efterspørger flere små og mellemstore bevillinger

Manglende adgang til små og mellemstore forskningsbevillinger kan på en række områder være blevet en hæmsko for netop det, forskningsbevillingssystemet er sat i verden for at understøtte – postdocs, adjunkter, lektorer og professorers grundforskning.

Det viser en undersøgelse blandt 923 forskere – foretaget af Det Unge Akademi (DUA) under Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) og Tænketanken DEA – der alle har modtaget en forskningsbevilling fra DFF i perioden 2010-14. Heraf har 455 eller 49 pct. besvaret spørgsmål om deres næste ideelle forskningsbevilling samt deres vurdering af mulighederne for at finansiere forskning i Danmark. Undersøgelsen er den første af sin art herhjemme, da man ikke tidligere har spurgt forskerne selv, hvilke forskningsbevillinger de efterspørger.

En af konsekvensen af de manglende små og mellemstore forskningsbevillinger er, at igangværende forskning må bremses eller helt stoppes, og forskningsmiljøer brydes op. Til trods for, at grundforskning er en god og anerkendt investering med afkast i form af udvikling af nye, grundlæggende indsigter og opdagelser, som kan bidrage til innovation i erhvervslivet og den offentlige sektor.

Der er flere årsager til, at bevillingssystemet på nuværende tidspunkt ikke lever op til forskernes efterspørgsel:

• En væsentlig andel af de adspurgte forskere har negative forventninger til deres muligheder
for at opnå ønskværdige forskningsbevillinger i det nuværende system. Der er en generel erkendelse af, at konkurrencen om forskningsmidlerne er blevet stor, og mulighederne for en bevilling tilsvarende lav. Det kan dels tilskrives manglende villighed til at investere i grundforskning, dels den nuværende tendens til at give større bevillinger. Dermed opstår en flaskehalseffekt mellem phd’ere og etablerede forskere, hvor især mellemlaget af postdocs, adjunkter og yngre lektorer bliver klemt.

• Den igangværende tendens i retning af store forskningsbevillinger – større end 15-20 mio. kr. – harmonerer ikke med, hvad flertallet af adspurgte forskere, på tværs af faggrene, efterspørger.

Tre ud af fire forskere efterspørger bevillinger på 3-10 mio. kr., hvilket indenfor de fleste forskningsfelter betragtes som en mindre eller mellemstor investering. Samtidig mindsker de store bevillinger det samlede udbud af forskningsmidler. De fleste fonde har i dag en bevillingsprofil, der tilgodeser ansøgninger på bevillinger over 10 mio. kr. Svarene i undersøgelsen viser imidlertid et behov på en omfordeling til flere små og mellemstore forskningsbevillinger til gavn for flere forskningsprojekter – eller samlet set flere midler
i forskningsbevillingssystemet.

• Mange forskere efterspørger projektbevillinger til eksisterende, igangværende forskningsspor, mens fondene ofte alene bevilger til nye projekter. Dertil er en forskningsperiode på 1-3 år ikke tilstrækkelig længe til, at forskerne kan stoppe ansøgningen om andre bevillinger, hvilket bevirker at de ikke får den nødvendige arbejdsro til videreføre forskningsarbejdet.

Fire af fem adspurgte forskere ønsker at fortsætte eksisterende forskningsspor med henblik på ny eller dybere indsigt. Over halvdelen ønsker mulighed for at videreføre eller udvide eksisterende forskningsgrupper og dermed fastholde kompetencer. Og to tredjedele ønsker at kunne forfølge nye forskningsspor, som de ikke uden yderligere bevillinger har tilstrækkelige ressourcer til.

Læs hele rapporten her